Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

(jfr. Beskr. og Forordn. af 14 Maj 1666). – Om Udredelsen af Omkostningerne ved de til Herredagene udsendte Kommissariers Ophold mærkes Kgbr. af 4 April 1583 og 25 Oktbr. 1586.

Allerede tidligere havde man imidlertid forsagt at oprette et fast Overtribunal for Norge, eller etslags Mellemting mellem Lagting og Herredag, idet det ved Kgbr. 13 Marts 1541 (Paus S. 306, Krags Hist. II. S. 356) blev befalet alle Riddersmænd og Lagmænd søndenfjelds 2 Gange aarlig: St. Pauli Conversionis Dag og St. Hansdag, at „besøge Raad og Ret i Oslo og der hjælpe hver Mand til Lov og Ret efter Norges Lov og gammel Sædvane“ (jfr. udateret Befalingsbrev i Registr. I. S. 67). Denne Anordning gjentoges ved Kgbr. 1549 (Registr. S. 115), hvorved Borgermester og Raad i Oslo, der fandt sig besværede ved at maatte sidde i Retten, uden at have noget derfor, anbefales at lade sig finde velvillige og skikke hver Mand Lov og Ret, hvorhos Adelen paalægges at sidde Raad og Ret med dem i Oslo St. Pauli Dag og St. Hansdag. Ved Kgbr. 18 Januar 1557 blev dette forandret saaledes, at der skulde holdes „Retterting“ hvert Aar i Bergen St. Olafs Dag og i Oslo St. Pauli Dag. Norges Riges Kansler skal være tilstede ved dem begge, og Lagmændene nordenfjelds møde i Bergen og søndenfjelds i Oslo paa fornævnte Dage og ikke skilles, før end de har endelig med Lov og Ret adskilt hver, som Sager har at udrette; „og skal de klarligen lade indsætte i hvis Domme, som de forretter, afsiger og lader udgaa, begge Parters Beretning, Breve og Bevisning, og naar Dommene er beseglede og udgangne, skal begge Parter være forpligtede dem aldeles at holde og fuldgjøre“; hvis Nogen er misfornøjet dermed maa de samme Domme indstevne for Kongen (d. e. Herredagen). I Forbindelse hermed bestemmer Reces 1557 Art. 5, at ingen Sager skal opkyndes til Rigens Kansler og Lagmændenes Tilkomst til Oslo St. Pauli Dag og Bergen St. Olafs Dag uden de store Sager, som ikke ellers kunde overtages. – Uagtet saavel Brevet af 18 Jan. 1557, som det paafølgende Kgbr. 14 April 1572, der gjentager Befalingen: „at der aarlig skal holdes et almindeligt Lagting og Lagstevne af alle Hans Majestæts