Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dømmernes Deling var bleven umulig, alene har opnævnt saa mange Nævndermænd, som behøvedes til at besætte Lagretten, og at disse da uden nogen ny Udnævnelse har taget Sæde i denne.

Med Hensyn til Forholdet mellem Lagmanden og Lagretten gjengiver vistnok Chr. IV. L. i det hele Bestemmelserne i M. L blot med den Forandring, at Lagretsmændenes Antal er nedsat fra 3 til 2 Tylfter, – og navnlig er den gamle Sætning: at Lagretten, naar den er enig, kan overstemme Lagmanden, gjentagen i Chr. IV. L. I. 4. Men den ligegyldige Maade, hvorpaa Lagrettens Deltagelse i det hele omtales, viser noksom, at den i Virkeligheden havde lidet at betyde, og af den Tids Retsprotokoller[1] fremtræder dette end tydeligere, ligesom det sees, at der aldrig lægges nogen Vægt paa, om det lovbestemte Antal er tilstede. Kun sjælden er der saa mange som 12, ofte nævnes blot 1, 2 eller 6 og stundum slet ingen Lagretsmænd tilstede. Undertiden sees der ogsaa at være afholdt extraordinære Lagting af Lagmanden alene uden Lagretsmænd, – altsaa en Gjentagelse af de gamle Orskurd. Mærkes maa det dog, at, hvor Lagtinget holdtes i Byerne, var disses Borgermestre og Raadmænd selvskrevne Medlemmer af Lagretten, og har vistnok ogsaa virkelig været med at dømme. Ved Oplandenes Lagting ser man altid, at Lagretten er med; skjønt den omtales paa den samme ligegyldige Maade: Af de 9 Sessioner (5 ordentlige og 4 Extrasessioner) i 1611–13 heder det ved de 6 alene, at Lagtinget holdtes „i Lagrettens Overvær“, og blot ved 3 af Extrasessionerne navngives Medlemmerne, hvis Antal 2 Gange er 6 og engang 12. Overalt taler Lagmanden om sig selv alene som Dommer; et Sted paaberaaber Lagmanden sig ved en Sags Udsættelse „Lagrettets Raad og Samtykke“; et andet Sted retter Parten sit Paastandsskrift „til Lagmanden og de Dannemænd, som skal i Sagen dømme“; men saadant er kjendelig blotte Talemaader.

  1. De ældste, der haves i Behold, er Bergens Raadstueprotokol 1592–1594, Frederikstads Lagtingsprotekol 1607–1615 Oslo Lagtingsprotokol 1609–1610 og Oplandenes Lagtingsprotokol 1611–1613.