Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/206

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

den sidste Mariemesse (8 September), Nedenæs: næste Søgnedag efter St. Michaeli Dag og Robygdelaget: næste Søgnedag efter St. Hansdag.

8. Stavanger Lagsogn med Ting 2 Gange om Aaret: ved Botolfsdag og Korsmesse om Høsten.

9. Bergens Lagsogn med Lagting, som før, ved Botolfsdag.

10. Trondhjems Lagsogn med Ting, som før, i Trondhjem Botolfsdag, og i Jæmteland 14 Dage før St. Hansdag.

11. Stegens Lagsogn med Ting for Nordland Botolfsdag, og for Finmarken hvert tredje Aar i hvert Fiskevær.

I Tingfarebolkens Kap. 9 paalægges det Lagmanden „ikke at holde Ting hjemme i sit Hus, men offentlig paa Lagtinge“. Dette viser, at der ikke mere er Tale om de gamle Orskurd.

Hvad Lagmandens Forhold til Tinget angaar, da viser Maaden, hvorpaa Chr. IV. L. har gjengivet sin Kilde, tydelig nok, at Nævndermændenes Deltagelse i Forhandlingerne ganske er bortfalden, og Lagrettens Deltagelse bleven en ren Formsag, idet Lagmanden i Virkeligheden afgjør det Hele. – Medens Magnus Lagabøters Lov nøjagtig specificerer, hvor mange Nævndermænd der skal møde fra hvert Fylke, siger Chr. IV. L. blot: at der skal opnævnes saa mange Mænd af hvert Tinglag eller Skibrede, som behov gjøres, og af det følgende ser det endog ud, som der ved disse „nævnde Mænd“ alene tænkes paa Lagretsmænd; der tilføjes, at, hvis Ombudsmanden eller hans Foged forsømmer at opnævne Mænd, „saa der fejler Lagrettesmænd paa Lagtinget“, skal han bøde 1 Mark, hvilket Tillæg ikke fandtes i Kilden, – og i det følgende tales alene om Lagretsmændene; Forbudet i M. L. mod at fritage nogen Nævndermand er i Chr. IV. L. blevet til Forbud mod at „afsætte nogen Lagrettesmand“. – At Myndigheden til at opnævne Lagretsmænd i Chr. IV. L. er ment at skulle være hos Ombudsmanden eller hans Foged, er øjensynligt; medens dette efter M. L. alene gjaldt Nævndermændene; hvorimod Lagrettens opnævnelse iblandt disse vistnok foregik paa Tinget selv og tilkom Lægmanden. I Virkeligheden er det formodentlig gaaet saaledes til, at Ombudsmanden, efter at den uforandrede Befølgelse af M. L. I. 1 og 2 ved Lag-