Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/185

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kjøbfærder, omtaler det Tilfælde, at en ombord i Skib opkommen Strid endnu staar uafgjort, „naar Parterne kommer til nogen Kjøbstad, hvor Bjarkøretten gjælder“. Heri ligger en bestemt skjelnen mellem Bjarkørettens (temporære) Gyldighed for visse Forhold og dens (permanente) Gyldighed paa visse Steder, og tillige, som det synes, en Forudsætning om, at der gives Kjøbstæder, hvor Bjarkøretten ikke gjælder (uden for selve Handelsforholdenes Vedkommende).

Byerne blev paa denne Maade sideordnede med og uafhængige af Herederne, og kom saaledes ogsaa til at staa udenfor Fylkes-Inddelingen, idet de for det eneste Anliggendes Vedkommende, for hvilket denne havde en almindelig politisk Betydning, Ledingsvæsenet, var undergivne sine egne Regler[1]. At derimod Lagdømme-Inddelingen fra først af maatte omfatte ogsaa de inden sammes Grænser liggende Kjøbstæder, var en ligefrem Følge af denne Inddelings statsretlige Betydning og af at Kjøbstæderne ikke skulde danne selvstændige Dele af Riget, men alene særskilte Samfund inden dette. At det imidlertid tilsidst kom dertil for de største Byers Vedkommende, maa betragtes som en Udvidelse af Systemet, og tilhører en Tid, da Lagdømmerne som saadanne havde tabt den største Del af sin politiske Betydning.

Til Bygdetingene paa Landet svarede Bymødet (mót, bœjarmót) i Kjøbstæderne, hvilket bestod af alle Byens husfaste Mænd, d. e. saavel Gaardejere som faste Lejere, der under Straf af Bøder var pligtige at indfinde sig; ogsaa Raadmændene saavelsom Lagmanden og Sysselmanden var pligtige at mode Bymødet holdtes, som det synes, paa en dertil indrettet Plads (móts fjalir, F. L. X. 31) under aaben Himmel, og bestyredes af Gjaldkeren (Byfogden). Enhver, som havde noget at andrage, var berettiget til at kræve Møde sammenkaldt; han havde i den Hensigt at henvende sig til Gjaldkeren, som strax havde at udsende Bytjeneren (kallari; i den nye Lov rennari), som ved at blæse i et Horn paa Gaderne kaldte Bymændene sammen (krefja horns, se F. L. III. 24; B. R. 25, 26, 36; B. L. VI. 3, VII. 13, 16 o. fl.).

  1. Nidaros stillede 2 Tyvesesser.