nordlige Haalogaland samt Jæmteland og Herjaadalen sendte ingen Nævndermænd til Frostatinget og var, som det synes, ganske uafhængige af dette; deres Fylkesting traadte i Lagtingets Sted. Tinget for Haalogaland paa Trondarnæs forekommer under Sigurd Hranessøns Proces og kaldes i Morkinsk. S. 179 endog „Lagtinget for dette Fylke“, men strax nedenfor „Fylkesting“; at dog tilsidst Frostatinget bliver det rette Værneting, har alene sin Grund i, at Sagen førtes mellem Kongerne selv. Om Jæmternes Ting paa Sproteid og Herjaadølernes Ting paa Sveig ved vi aldeles intet. – Hvad Naumdølafylke og det sydlige Haalogaland samt Nordmøre og Romsdalen angaar, da synes det vistnok af F. L. I. 1 at fremgaa, at de har sendt Nævndermænd til Frostatinget, eftersom der nævnes Mænd saavel útanfjarðar som innanfjarðar, uden at dog Antallet opgives. Men Udtrykkene i det følgende, vistnok forvanskede Kapitel synes dog at vidne om, at disse Fylker maa have staaet tilbage for Hovedfylkerne i Henseende til Lagrettens Besættelse, maaske været ganske udelukkede fra denne; ogsaa Nævndermændenes Antal har da maaske været ubestemt, saa der kunde sendes saa mange, som vilde[1]. – For Gulatingslagens Vedkommende indtog paa samme Maade Sunmøre en løsere Stilling, idet dets Repræsentation ved Lagtinget var overladt Bøndernes eget Godtbefindende, og først i 1164 fik et lovbestemt, skjønt forholdsvis lidet Antal Nævndermænd. Valdres, Haddingjadal og Robyggjalag sendte ingen Nævndermænd til Lagtinget. Hvorvidt de ikke desto mindre har svaret for dette, eller om her, som i Haalogaland, Jæmteland og Herjaadalen, Fylkestinget som Domstol traadte i Lagtingets Sted, kan ikke afgjøres. – Et lignende Forhold synes at have fundet Sted med Hensyn til Gudbrandsdalens og Østerdalens Stilling til Eidsivatinget. Gudbrandsdalen, skulde man nærmest antage, har udgjort et Landskab for sig med eget Ting. – Ved M. L. I. 2 fik ogsaa Naumdølafylke, Nordmøre, Raumsdal, Valdres, Haddingjadal, Robygdelag, Gudbrandsdalen og Østerdalen sin lovbestemte Repræsentation
- ↑ Jfr. Hertzberg, Proces S. 123–26. Munchs Hist. II. S. 1000. Keysers Efterladte Skr. II. S. 171–72.
