om de 12 Diar i Aasgaard (Heimskr. Yngl. S. Kap. 2), samt Eventyret om Starkad og Hrosshaarsgrane (Gautreks S. Kap. 7).
Det kan unægtelig synes paafaldende, at Kongedømmet paa samme Tid, som det ganske var udelukket fra Deltagelse i Styrelsen af Bøndernes indre Anliggender, dog var indrømmet en saa udstrakt Indflydelse paa Sagernes Afgjørelse derigjennem, at dets Embedsmænd havde at opnævne saavel Nævndermændene som Lagretten ved Lagtinget. – Men her maa for det første bemærkes, at det ganske vist egentlig har været Lændermændene i sin oprindelige Egenskab af Herser, altsaa Folkets egne patriarkalske Høvdinger, hvem Hvervet har paaligget (ligesom Goderne paa Island), og Aarmændenes Deltagelse har vistnok været ganske underordnet og nærmest alene en Anvendelse af deres almindelige Pligter at bistaa ved Rettens Haandhævelse. At Myndigheden sednere, eftersom Lændermændene fuldstændig gik over til Kongemagtens Organer, ogsaa fulgte dem i denne deres Egenskab, og sednere ogsaa tillagdes de kongelige Sysselmænd, er intet Andet end en Ytring af den samme Udvikling hvorigjennem tilsidst al offentlig Myndighed absorberedes af Kongemagten. Dernæst maa det erindres, at Nævndermændenes opnævnelse vistnok altid foretoges til Tinge (Vaartinget), og Lagrettens Opnævnelse foregik paa Lagtinget selv; det bliver da umuligt at tænke sig andet, end at det maa være foregaaet som en virkelig Tingforretning, idet Valget er blevet forelagt de forsamlede Tingmænd selv og samtykket af dem med Vaabentag, saa at Opnævnelses-Myndigheden egentlig blot har været forberedende. Under anden Forudsætning synes man ogsaa vanskelig at kunne forklare sig det strenge Forbud mod at forløve nogen af de engang opnævnte Mænd og nævne en anden i hans Sted.
De til de forskjellige Lagdømmer henhørende, aabenbart sednere tilsluttede Bilandskaber: Haalogaland, Jæmteland og Herjaadalen samt Naumdal, Nordmøre og Raumsdal under Frostatingslagen; Sunmøre, Valdres, Haddingjadal og Robyggjalag under Gulatingslagen, – svarede vistnok under vedkommende Lagdømmes Lov, men synes at have staaet i et mere eller mindre uafhængigt Forhold til Lagtinget. Det
