at have været 1 Mark, og det samme fastsættes i M. L. I. 2. – Aarmanden var uberettiget til at tillade nogen Nævndermand at blive hjemme; den udeblivende forfaldt ligefuldt i Bøder, hvilke i dette Tilfælde tilkom Bønderne alene, medens de ellers deltes mellem Bønderne og Aarmanden. – Endvidere var alle Lændermænd og Sysselmænd, for saa vidt ikke deres Nærværelse paakrævedes hjemme i Fylket for Landsstyrelsens Skyld, samt Kongens og Biskoppens Aarmænd, saavelsom Biskopperne selv, og efter de ældre Love endel af Lagdømmets Sognepræster efter Biskoppens Tilsigelse, pligtige under Bod at indfinde sig paa Lagtinget, se foruden de alt citerede G. L. 3, F. L. I. 1 og M. L. 1. 2, E. K. R. 10, Rb. 23 Juni 1310 og 10 Juli 1313. – Enhver Ombudsmand skulde første Tingdag, han kom til Lagtinget, engang for alle aflægge den Ed, at han nu har opnævnt og stedse for Eftertiden vil opnævne de Mænd, som tykkes ham de bedste, uden andet Hensyn (M. L. 1. 1).
Den egentlige afgjørende Myndighed paa Lagtinget hvilede imidlertid hos Lagretten (løgrétta), der udgjorde et Udvalg af de ældste og dygtigste Nævndermænd. De udnævntes, som det synes, paa samme Maade som disse, af de kongelige Ombudsmænd. I den ældre Gulatingslov nævnes de ikke, undtagen lejlighedsvis i Kap. 266; men af Egils s. 57 sees der ved Gulatinget, som dengang blot holdtes for 3 Fylker,) at have siddet 3 Tylfter, d. e. 12 Mænd af hvert Fylke, opnævnte af vedkommende Hersere, i Lagretten. Hvorvidt Antallet sednere ved Lagdømmets Udvidelse er blevet forøget til 5 eller 6 Tylfter, eller om det gamle Tal er bibeholdt, med en anden Fordeling mellem Fylkerne, er uvist. Ved Frostating skulde man efter den dunkle Udtryksmaade i F. L. I. 2 endog ledes til at tro, at samtlige 400 Nævndermænd fra det egentlige Trøndelagen havde Sæde i Lagretten; men dette er vistnok alene en Fejltagelse af Afskriveren. – Ved M. L. I. 3 fastsættes Lagrettens Antal ved hvert Lagting til 3 Tylfter, hvilke vistnok blev opnævnte af Lagmanden. De opnævnte Lagrettesmænd skulde engang for alle aflægge den Ed at rygte sit Kald efter Loven og sin Samvittighed; de øvrige Nævndermænd aflagde ingen saadan Ed. Lagretten
