Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/176

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

opnævntes paa Vaartinget af Aarmændene, Lændermændene eller Sysselmændene, og fordeltes forholdsvis mellem de forskjellige Fjerdinger i hvert Fylke (se G. L. 3). Ved M. L. I. 2 nedsattes Tallet til 148. – Ved Frostatinget skulde fra de 8 trønderske Fylker møde 400 Nævndermænd, nemlig 40 for hver af de indre og 60 for hver af de ydre Fylker; hvormange de øvrige Fylker, Raumsdal, Nordmøre og Namdal, har sendt, siges ikke; men det er antageligt, at Antallet fra disse Bilandskaber, paa samme Maade som fra Sunmøre ved Gulatinget, har været ubestemt. Efter M. L. skulde Namdal sende 18, Raumsdal 16, Nordmøre 48 og Opdal 3 Nævndermænd, saa at det samlede Antal blev 485. – Ved Eidsiva- og Borgartinget kjendes ikke Nævndermændenes Antal i den ældre Tid; efter M. L. skulde til Eidsivatinget sendes 90; men for Borgartinget henvises alene til gammel sædvane. Ifølge en gammel optegnelse fra Midten af 16de Aarh. udgjorde Nævndermændenes Antal fra Grønafylke mindst 16 (N. gl. L. II. S. 13, Note 13). – Iøvrigt var Enhver, som vilde, berettiget til at møde ved Lagtinget.

Nævndermændene erholdt af de hjemmesiddende Bønder en efter Rejsens Længde afpasset Godtgjørelse (þingfararfé); ti „selv skulde de ikke lægge andet til end Rejsen“. Tingrejsepengene skulde udredes af Bønderne efter deres Formue, men Kongens Aarmand skulde i fornødent Fald gjøre Udlæget og derpaa inddrive det pligtige tilligemed Boden hos den forsømmelige Yder. Fik den opnævnte Nævndermand ikke sin Diæt i betimelig Tid betalt enten af Yderne selv eller af Aarmanden, synes han efter G. L. at have ustraffet kunnet udeblive fra Tinget, idet Boden for Tingforsømmelsen paalaa den, som ikke havde betalt ham hans Tingrejsepenge; men efter F. L. maatte han ligefuldt fare til Ting, og tilkom i dette Tilfælde Halvparten af Boden. – Udeblev nogen Nævndermand uden lovligt Forfald fra Lagtinget, maatte han efter G. L. 3 bøde 3 Ører, hvilket ogsaa var Boden for Undladelse af at betale Tingrejsepengene; den, der kom for sent, maatte bøde 1 Øre; men udeblev et helt Fylkes Nævndermænd, betragtedes det som oprør og medførte 40 Marks Bod. – Efter F. L. I. 1 og 4 synes Boden i Almindelighed