Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/174

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


1. Eidsivatings Lagdømme for Oplandene og Vigen, organiseret af Halfdan Svarte ved Midten af det 9de Aarh. og sednere ordnet af Olaf den Hellige c. 1022 efter Kuldkastelsen af Underkongedømmet paa Oplandene (Ol. Hell. S. 109. Heimskr. Ol. s. Helga Kap. 120; leg. s. Kap. 31), – omfattende Fylkerne: Raumafylke, Heinafylke og Hadafylke (med Ringerige) samt Bilandskaberne Gudbrandsdalene og Østerdalene; hertil kom endvidere Vestfold (med Bilandskabet Grønland) Vingulmark og Alfheim. Tingstedet var paa Eidsvoldene i Raumafylke[1].

2. Frostatings Lagdømme, organiseret af Haakon Adelstensfostre henved et Aarhundrede sednere, paa Grundlag af den mellem de 8 trønderske Fylker: Eynafylke, Sparbyggjaf., Verdœlaf. og Skeynaf. samt Stjórdœlaf., Strindaf., Gauldœlaf. og Orkdœlaf. fra gammel Tid bestaaende Tingforening, og omfattende, foruden disse, Naumdœlafylke, Nordmœrafylke og Raumsdal. – Tingstedet var paa Gaarden Lagatún (nu Logtu) paa Halvøen Frosten i Strindafylke.

3. Gulatings Lagdømme organiseredes ligeledes af Haakon Adelstensfostre; ogsaa her sees allerede tidligere at have bestaaet et Forbund af de 3 Fylker: Firða, Sygna-, og Hørdafylke (Hørdernes Tingforening, Egils s. Kap. 57). Lagdømmet omfattede foruden disse med Bilandskaberne Valdres og Haddingjadal, endvidere Sunmœrafylke samt Rygjafylke og Egdafylke (Rogernes Tingforening?) med deres Bilandskaber Robyggjalag og det vestlige Telemarken[2]. Tingstedet var paa Gula i Hørdafylke (nu i Sogn, nær Evinvik Kirke).

Ved Midten af det 12te Aarh. oprettedes et fjerde Lagdømme, idet Vigen, der ogsaa tidligere synes at have haft sine egne Retsvedtægter (jfr. Bersa-løg, B. K. R. (III.) 4), skiltes ud fra Eidsiva-Lagen og fik sit eget Lagting, Borgartinget i Sarpsborg. Borgartings Lagdømme omfattede Granafylke, Vestfold, Vingulmark og Alfheim. Dets Oprettelse maa falde efter 1115, da der under Sigurd Hranessøns Proces med Sigurd Jorsalfarer ikke nævnes flere end 3 Lagting i Norge,

  1. Jfr. Munchs Hist. I. 2. S. 612–13; Hertzberg, Proces S. 127 og 142.
  2. Jfr. Munchs Hist. I. 2. S. 614 og 630; Hertzberg, Proces S. 137–14.