Hvor ofte Fylkestingene regelmæssigen har været holdte, vides ikke, ligesaa lidt som der haves nogen oplysning om deres Indretning i det hele. I Trøndelagen kunde selvfølgelig Fylkestinget stevnes, naar Nogen behøvede det (F. L. IV. 56, X. 3 m. fl.); men i de øvrige Landsdele tilkom Sammenkaldelsen af Fylkestinget til overordentligt Møde alene Kongen eller hans Ombudsmand. De bekjendte Bud i F. L. IV. 50–52 omhandler ikke Sammenkaldelse af Ting, men opbud af Folket til Modstand mod voldeligt overfald.
Enkelte Fylkesting synes at have indtaget en mere frem ragende Stilling dels derved, at de ikke hørte ind under noget Lagting og saaledes selv dannede sidste Instans, – saaledes Trondarnæs Fylkesting paa Haalogaland, Jamtamót paa Sproteið og Tinget paa Sveig for Herjaadalen, samt udentvivl ogsaa Fylkestingene for Valdres, Haddingjadal og Robyggjalag, – dels fordi de har dannet et Slags politiske Centralpunkter for visse Landsdele, – saaledes Haugatinget ved Tunsberg for den vest for Folden liggende Del af Vigen, og Borgartinget ved Sarpsborg for den østfoldske Del (Vingulmark og Alfheim), hvilket først nævnes ved Harald Haardraades Hylding 1047, og siden blev Lagting for hele Vigen.
Ved Magnus Lagabøters Lovrevision bortfaldt Fylkestinget som dømmende; det forekommer nu kun for Haalogalands, Jæmtelands og Herjaadalens Vedkommende, hvor det var traadt i Lagtingets Sted.
Den videste Tingkreds var Lagdømmet, der dannede en fuldstændig legislativ og judiciel Enhed med sin, af al overordnet Auktoritet uafhængige, besluttende Forsamling, Lagtinget, og sin selvstændige Lovgivning; der gaves intet almindeligt politisk Centralorgan for det hele Land udenfor Kongemagten. – Lagdømme-Inddelingen falder i den historiske Tid, men har dog vistnok dannet sig paa Grundlag af de Sammenslutninger af dere Fylker til større Fylkes-Forbund, med sin fælles Lov og sit fælles Allsherjarting, som allerede tidlig synes at have fundet Sted (se I. S. 4), og for hvilke maaske en allerede ved Landets Bebyggelse tilværende Stammedeling af Folket har ligget til Grund. – Lagdømmernes Antal var fra først af tre:
