Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/172

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Den videre Samfundskreds, Fylket, holdt sig som Inddeling af Landet, selv efter at det ved Enekongedømmets Oprettelse havde ophørt at være Betegning for selvstændige politiske Enheder, mere uforandret end Heredet, – udentvivl som Følge af, at den fra Kongedømmet udgaaende Landsstyrelse har været ordnet paa Grundlag af Fylkes-Inddelingen, medens Hereds-Inddelingen havde sin største Betydning som Grundlag for Menighedernes egen ved Herser-Værdigheden repræsenterede Selvstyrelse. – Dog var ogsaa Fylkes-Inddelingen paa Oplandene og i Vigen, som Følge af tidlige politiske Omvæltninger, bleven forrykket af sin oprindelige Regelmæssighed, og i den følgende Tid synes den at være bleven krydset af Syssel-Inddelingen. – Fylkestinget synes mere at have haft Betydning som politisk end som dømmende Forsamling, skjønt det selvfølgelig ogsaa som saadan havde fuld Kompetens, og i de ældste Love udtrykkelig tillægges Afgjørelsen af de Sager, som ikke paa Heredstingene kunde blive paakjendte (G. L. 35 jfr. 266; Eids. L. N. gl. L. II. S. 523).

I det egentlige Trøndelagen, hvor Fylket, som oven anført, oprindelig dannede den engeste Tingkreds, indtil Fylkestinget afløstes af Skibredetinget; medens man synes at have betragtet de 4 indtrønderske og de 4 udtrønderske Fylker hver for sig tilsammen som egne Underafdelinger af Landskabet (jfr. F. L. IV. 56), – sloges ved Retssagernes videre Forfølgning flere Fylker sammen, saaat Sagen fra Fylkestinget gik til Tofylkesting og derfra til Firefylkesting (F. L. X 30). – Bilandskaberne Naumdølafylki og den sydlige Del af Haalogaland var derimod delte i Halvfylker (Naumdœlafylki ytri hálfa og N. efri hálfa; Rauðeyjar hálffylki og Hereyjar hálffylki), hvis Ting (hálffylkis-þing) regnedes lige med Heredsting (jfr. F. L. X. 30 og XIV. 7), og hvorfra Sagerne sandsynligvis gik til Tinget for det samlede Fylke og derfra til Frostatinget. Om en lignende ordning har fundet Sted i de store Fylker Nordmøre (der i den sednere Tid bestod af 2 Sysler) og Romsdal, eller om Skibrederne (eller, som de i Romsdalen kaldtes, Aattingerne) i disse Fylker har indtaget Heredets Plads, kan vi ikke afgjøre[1].

  1. Jfr. Hertzberg, Proces S. 146–147.