Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/165

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Femte Afsnit.
Rettergangen.
Af Litteraturen mærkes:

K. A. Rogge, Das Gerichtswesen der Germanen, Halle 1820, Kap. 3 fgg.

K. Maurer, Das Beweisverfahreu nach deutschen Rechten, i Kritische Überschau, 5ter B., München 1857.

L. M. B. Aubert, Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces, i Ugeskr. f. Lovkyndighed IV. S. 209 fgg. Chra. 1865.

K. v. Amira, Das altnorwegische Vollstreckungs-Verfahren, München 1874. – Anmeldt af Maurer i Krit. Vierteljahrsschrift, XVI., München 1874, S. 82–108.

Ebbe Hertzberg, Grundtrækkene i den ældste norske Proces, Kristiania 1874. – Anm. af Maurer i Krit. Vierteljahrsschrift, XVIII., München 1876, S. 32–77.

§ 60.
Retsforfølgningens oprindelige Betydning og Grundsætninger.

Om Rettergang i dette ords nuværende Betydning, af en for offentlig Myndighed foretagen bindende Forhandling eller Undersøgelse angaaende et omtvistet Retsforholds Sammenhæng, med derpaa følgende Afgjørelse af Tvisten under det Offentliges Auktoritet, – kunde der efter Beskaffenheden af vore Forfædres Samfundsorden kun i ganske uegentlig Forstand være Tale. De Gamles Utilbøjelighed til at underkaste sit private Mellemværende Udenforstaaendes Afgjørelse, i Forbindelse med Forholdenes simpelhed i det Hele, som medførte, at det i Regelen for Parterne selv stod lidet tvivlsomt, hvem der i Virkeligheden havde Ret, – bevirkede, at