Endvidere nævnes i G. L. 3 og 4 Forsømmelse af Pligten til hvert Aar at frigive en Træl, hvilket straffedes med 12 Ørers Bod. F. L. III. 19 har for Forsømmelse af det istedet herfor indførte Vejarbejde en Bod af 1 Øre, og J. K. R. 59 af en halv Øre.
Angaaende Forsømmelse med Hensyn til Kirkernes Bygning og Vedligeholdelse indeholdt alle Kristenretterne udførlige Bestemmelser. For at forsømme Fylkeskirkens Gjenopbyggelse inden 1 Aar sætter de ældre Kristenretter en Bod af 15 Mark, og for de ringere Kirker af 3 Mark, for hvert Aar, G. L. 10 og 12; B. K. R. 8; E. K. R. 34; F. L. II. 7 og 13. J. K. R. 7 og 8 sætter en Bod af 8 Mark for Hovedkirken og 12 Ører for de ringere Kirker. – For Undladelse af at holde Gjerde om Kirken satte G. L. 11 og 13 en Bod af 3 Mark for Fylkeskirken og 12 Ører for de ringere Kirker; B. K. R. 9, E. K. R. 38 og F. L. II. 7 en Bod af 3 Mark for alle, og F. L. II. 8 ligeledes 3 Marks Bod for Undladelse af at skaffe Klokke til Kirken. For delvis Forsømmelse var fastsat forholdsvis ringere Bøder. – Hvis Bønderne modvillig i 3 Aar forsømte at gjenopføre sin nedfaldne Fylkeskirke, var Kongen efter B. K. R. 8 berettiget til, hvis de ikke inden 4 Maaneders stevne efterkom sin Skyldighed, at tvinge dem med Vaabenmagt[1]: Han skulde ikke dræbe Folk eller brænde Hus; men deres Gods kunde han tage, og vedblive saaledes hvert Aar, indtil de gjenopbyggede sin Kirke. – Hvis nogen Høgendeskirke ikke blev gjenopført inden 3 Aar, var efter de ældre Kristenretter den Gaard, paa hvis Grund den stod, forbrudt til Kongen; men efter F. L. III. 13 og J. K. R. 8 skulde der ikke bødes mere end de 3
Gange 3 Mark, og Tomten derefter indhegnes.
- ↑ þá er sá einn hernaðr lofaðr innanlands konungi: at herja mønnum till kristinsdóms: Hann skal eigi menn drepa ok eigi hús brenna; en fé þeirra skal hann taka ok bú, ok hafa at hernaði. En þegar er menn eta af nýju korni, þá skal hefja á nýja leik stefnu-gerðir, at þeir hafi gørva upp fylkiskirkju sína.
