Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/147

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

for at fordrive ham, eller som fældte den udsendte Pil, brødig 3 Mark; brød en Lændermand Freden, var Boden for Enhver, som undlod at drage mod ham, eller som fældte Pilen, 12 Ører. – Ved Siden af Pligten at befordre Budstikken stilles Pligten at flytte de Fattige, som ingen forsørgelsespligtig Slægtning havde, fra Gaard til Gaard i Bygden (jfr. F. L. Indl. 17). – Efter M. L. VII. 55, 56 og 57 er Forsømmelse af at søge Ting, befordre Budstikken og flytte Fattige i Almindelighed belagt med 1 Øres Bod, og ligesaa efter V. 17 og VIII. 3 Vægring af at bistaa ved Dommes Iværksættelse. Forsømmelse af at befordre Krigsbudstikken medførte efter III. 3 altid Fredløshed, og Fattiges Flytning ud i vild Mark eller Bortvisning af Nødlidende, saa at de desformedelst omkom, betragtedes som Drab. – Nægtelse af at bære Vidnesbyrd medførte efter G. L. 188 og 266 og F. L. X. 7 ligeledes 3 Ørers Bod. Men var det om Viglysning og ellers, hvor man i Mandhelgssager formelig var skudt til Vidne (jfr. G. L. 188), steg Boden efter F. L. IV. 7[1] og 15 til 3 Mark og Tab af personlig Ret. Efter M. L. VIII. 12, jfr. Rb. 3 Novbr. 1318 og Chr. IV. L. L 4, medførte Nægtelse af at aflægge Vidnesbyrd i Almindelighed 1 Marks Bod, men i Mandhelgssager efter IV. 11 fremdeles 3 Marks Bod, og Tab af Retten.

3. Videre kan mærkes: Forsømmelse af at yde Skydsbefordring til Kongens eller Biskoppens Omrejser (reiðskjótafall), hvorfor Boden efter G. L. 9, 33; F. L. II. 44, jfr. Indl. 19, var 3 Ører, og efter M. L. III. 15 en Øre; efter J. K. R. 6 halvanden Øre – Forsømmelser med Hensyn til Vedligeholdelse af alfare Veje, Broer eller Færgesteder paa disse (vegafall, fartálmi) var i M. L. VII. 45–47 belagt

-med Bøder fra en Ørtugs indtil ½ Marks Størrelse i For-

  1. Ef maðr vill eigi bera víglýsingar-vitni eða sverja náttstað, þá fari til bauggildismaðr einhverr veganda (M. L. hins vegna) ok geri hánum stefnu til at bera annattveggja af eða á á fimtar-þingi En ef þeir vilja hvárki bera af né á, þá eru þeir sekir þrem mørkum hverr þeirra; hafi hálft sá er sœkir, en hálft konungr; ok njóti enskis vitnis, ok beri ekki vitni ok fari réttlauss. Ok svá um øll ønuur vitni, þau er skírskotat er undir í mannhelgi.