2. Forsømmelser af Tingpligterne og Udeblivelse. – Nævndermændenes
Udeblivelse fra Lagtinget straffedes efter G. L.
3 med 3 Ørers Bod; at komme forsent med 1 Øre. Men
udeblev et helt Fylkes Nævndermænd, maatte de bøde 40 Mark,
og forholdsvis hvis Fjerdedelen eller Ottendedelen udeblev.
– Undlod Nogen at betale en Nævndermand hans Tingrejsepenge,
ansaaes han som den, der forhindrede hans Tingrejse,
og forfaldt i samme Bod som for egen Tingforsømmelse. –
Efter F. L. I. 1 og 4 synes Boden for at forsømme Lagtinget
at have været 1 Mark, og ligesaa efter M. L. I. 2.
– Ogsaa anden Forsømmelse af at indfinde sig ved de
almindelige eller ved de i overordentlige Tilfælde sammenkaldte
Tinge medførte efter G. L. 131 jfr. 309 en Bod af
3 Ører (þingvíti); men udeblev Nogen fra Ting, som var
stævnt i Tilfælde, hvor Nogen var funden dræbt, maatte han
efter G. L. 161 bøde 6 Ører (þingvíti hit mikla). – Vægring
ved at følge med og bistaa ved Iværksættelsen af Domme og
andre vitterlige Fordringer var efter G. L. 9, 33, 35, 37, 77,
121, 269, jfr. F. L. II. 15 og 22, ligeledes 3 Ører. – Efter
F. L. VII. 8 jfr. 6 samt I. 1, X. 10, 17 og 24, jfr. XII. 4.
var Boden for Udeblivelse fra Ting saavelsom for Vægring
ved at bistaa ved Dommes og andre Fordringers Fyldestgjørelse
6 Ører; men denne Bod ilagdes særskilt for Udeblivelse
fra Tinget og for Undladelse af at deltage i Atføren,
saa at den samlede Bod herfor blev 12 Ører (altsaa lig Ransboden).
Sagvolderens Udeblivelse fra Tinget var derimod
efter F. L. X. 4, 12 o. fl belagt med 3 Ørers Bod. – For
at forsømme Budstikkens Befordring (ved kirkelige Kundgjørelser
Korsets, og i Tilfælde af Drab, Røveri eller fiendtligt
Anfald Pilens Omsendelse) var Boden den samme som
for Tingforsømmelse, altsaa efter G. L. 131 jfr. 19 og 304
3 Ører, og efter F. L. II. 23 og 44 6 Ører. I Drabstilfælde
var efter G. L. 151 den, som lod Pilen falde, brødig 12
Ører, og, hvis han tillige udeblev fra Tinget, det dobbelte
(3 Mark). Forsømmelse af at befordre Krigspilen medførte
efter G. L. 312 ligeledes 3 Marks Bod eller endog Fredløshed.
Ifølge F. L. IV. 50–52 var den, som, naar en
Konge eller Jarl brød Samfundets Fred, undlod at fremmøde
Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/146
Denne siden er korrekturlest