Jorden odelskiftet mellem dem, tog hver Landnam for sin Del overensstemmende med sin egen Ret. – Havde nogen af Samejerne givet Tilladelse til den stedfundne Brug, men de andre ikke, maatte der ligefuldt bødes fuldt Landnam til disse i Forhold til deres Stand; men Erstatning skulde selvfølgelig kun svares i Forhold til deres Andel i Jorden, som ikke havde givet Tilladelse.[1]
Landnamsboden tilfaldt efter F. L. XIII. 17; M. L. VII. 58 Beg. m. fl. Jordens Ejer, selv om en Anden havde Jorden i Brug og saaledes egentlig var den skadelidende. Dog tilkom ombudsmanden efter F. L. XIV. 1, M. L. VII. 26, Halvparten af de Landnamsbøder, han paa Jorddrottens Vegne indtalte. For Aaværk paa Veitslejord tilfaldt Landnamet efter G. L. 101 halft Besidderen, hvis han paatalte det, og halft Kongen; men i andet Fald Kongen alene. Efter G. L. 75 skulde Erstatningen for Aaværk paa bortfæstet Jord tilfalde Lejlændingen indtil et Beløb af ½ Mark, hvis han anmeldte det for sin Jorddrot; men fortaug han det, skulde saavel den hele Erstatning som Boden tilfalde Jorddrotten. – Bestemmelsen i M. L. VII. 49: at „saavel Landnam som Skadeserstatningen skal skiftes mellem Jorddrotten og Lejlændingen, eftersom Lovbogen foran bestemmer i Landslejebolken“, maa bero paa en Fejltagelse; idet den her tilsigtede Bestemmelse intetsteds findes.
Medens Landnamsboden i de ældre Love var uforanderlig bestemt, paa samme Maade som den personlige Ret, i Forhold til Jorddrottens Stand, sætter M. L. VII. 20 jfr. 21 denne alene som en Begrænsning af Landnamets Maximum, idet Boden ifølge den nye Lov skal være lig med Skadegjælden indtil en efter den fornærmede Jorddrots Stand forskjellig Grænse, jfr. Chr. IV. L. VI. 19 og Chr. V. Lovb. 1–22–17. – Den nye Lov foreskriver heller ikke for det Tilfælde, at Lovfæstelse er gaaet forud, nogen Forening af Ransbod til Kongen med det fordoblede Landnam til Grundejeren. Vistnok forskriver M. L. VII. 16 ligesom sin Kilde
(G. L. 88) Ransbod (for jarðar-rán), hvis nogen Fremmed mod
- ↑ Se Forelæsn. over Retshist. I. S. 225–226.
