Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

anden Mands Jord (F. L. XVI. 1 Slutn.; M. L. VI. 16, Chr IV. L. 11) m. v. – Jord- og Skovbrugets daværende lave Standpunkt har vistnok ogsaa bevirket, at man ikke let har tænkt sig en blivende Skadetilføjelse paa fast Ejendom mulig uden ved Ild eller Nedbrydelse af Bygninger, og, i Forbindelse med det udbredte Jordfællesskab, bidraget til, at man paa den ene Side har bedømt Indgreb i Grundejerens Ret, saalænge intet lovligt Forbud var nedlagt, temmelig mildt; men paa den anden Side fundet det saa meget mere fornødent at værne om Ejendomsretten ved at forbinde alle, selv de i sig selv mindst strafbare Indgreb, med en Bod, hvilken paa denne Maade lige saa meget faar Karakteren af et Anerkjendelsestegn paa Ejendomsretten, som af en Fyldestgjørelse for Krænkelse af denne. Et ganske træffende Udtryk for denne Opfatning finder man i F. L. XV. 5; M. L. VII. 49, Chr. IV. L. 45, hvor Grundejeren, i Tilfælde af, at Sildfiskere har ladet sin Sild blive liggende paa Grunden længere end tilladt, gives Valget mellem Landnam og den gjenliggende Sild; lignende Bestemmelse indeholder G. L. 149, jfr. M. L. VII. 64, Chr. IV. L. 61, for det Tilfælde, at man førte funden Hval op paa anden Mands Strand. Hvis Sildfiskerne under Fisket gjør anden Skade paa Grunden, indtræder Pligten at bøde Landnam først, hvis disse vægrer sig for at erstatte Skaden efter 6 Mænds Skjøn; hvis derimod Fiskerne opbrænder Gjerder eller andet Bohave, skal de bøde Landnam, selv om de er villige til at give Erstatning.

Var Jorden lovfæstet, eller lovligt Forbud nedlagt mod den stedfundne Brug, fordobledes Landnamet, hvorhos da endvidere maatte erlægges Ransbod (12 Ører) til Kongen. – For Brug udengjerdes skulde efter Gulatingsloven alene bødes halft Landnam: men Frostatingsloven og den nyere Landslov gjør ingen saadan Forskjel.

Laa Jorden i Fællig mellem dere Ejere, skulde de alle tilsammen have Landnam, hvilket beregnedes efter den bedste Mands Ret og deltes lige mellem dem alle, uden at det kom i Betragtning, at en enkelt af dem for Øjeblikket havde den Del af Jorden, hvorpaa Aaværket var gjort, i Brug, og saaledes igrunden var den eneste skadelidende. Var derimod