Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/130

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

manden sin Gjerning, skulde han alene give fuld Erstatning; Tillægget: „aldrigi gengr fénaðr sér til úgildis“ viser, at Forudsætningen i dette Tilfælde har været, at det dræbte Dyr er kommet ind paa fremmed Mark. Dulgte han derimod Gjerningen, og det enten var Storfæ, eller et Gjødsvin til mindst ½ Marks Værdi, eller mindst 4 Stykker Smaafæ (Sauder, Svin eller Geder), som var dræbte eller mishandlede saaledes, at de ikke kunde gaa hjem, da var det fjárfœling og bødedes med 1 Mark Sølv, halft til Kongen og halft til Ejeren, foruden fuld Erstatning til denne. Kunde Dyret derimod gaa hjem, eller var det et mindre Antal Smaafæ end 4, som var dræbt, medførte det alene Erstatning og Avindsbod, hvilken sidste halft tilfaldt Kongen, halft Dyrets Ejer; den uregelmæssige Fordeling af Bøderne i dette Tilfælde skyldes vistnok en ukritisk Benyttelse af Kilden. – Slag eller Saar af Husdyr, som helbrededes, medførte alene Skadeserstatning og ikke Bøder. For Øjet, Horn eller Halen af et Nød skulde erlægges en Øre, men for øjet paa en Hest Fjerdeparten af Dyrets Værdi. At hugge Halen af en Hest, saaledes at noget af Rumpestjerten fulgte med, ansaaes som fjárfœling og bødedes med 1 Mark, halft til Kongen og halft til Ejeren foruden Erstatning; men huggede han blot Halen af eller skar Tagl af Hesten, bødedes blot ½ Mark, halft til Kongen og halft til Ejeren. Skar Nogen Haar af anden Mands Nød indtil 3 Stykker, bødedes 1 Øre til Kongen og 1 Øre til Ejeren; men skar han Haar af 4 eller flere Nød, bødedes 1 Mark som for fjárfœling. – At hidse Heste sammen til at slaaes, uden Ejerens Tilladelse, medførte Erstatning for den deraf følgende Skade samt, hvis denne opgik til ½ Marks Værd, fuld Ret, og hvis den var ringere, Avindsbod til Ejeren efter den almindelige Regel. Det samme gjaldt, hvis Nogen slog en Hest under Hestekampen. Slap man en anden Mands Hest løs uden Tilladelse, skulde man bøde (Avindsbod eller fuld Ret) til Ejeren og erstatte den Skade. Hesten anrettede eller selv tog.

Videre mærkes M. L. VII. 34, der sætter en Bod af 1 Mark til Ejeren for at ride eller gaa over hans Ager eller Eng, og for at nedbryde anden Mands Gjerde 2 Ører for