Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/121

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

endog 8 Ørtuger og 13 Marks Bod for Salg af falske Varer; med mindre Sælgeren selv var bleven bedragen med Tingen, i hvilket Tilfælde Boden var 5 Mark, hvis han vidende solgte den til Andre.[1] – Underslaaen og Forvendelse af betroet Gods betragtedes, som foran bemærket, som Tyveri. – Mærkes maa endelig M. L. VIII. 29, der sætter en Bod af 1 Mark for at benytte ujusteret Maal eller Vægt saavelsom for uberettiget at forfærdige Maal- og Vægtredskaber.

§ 57.

Fortsættelse. 4, Ødelæggelse og Beskadigelse og 5, ulovlig Brug af Andres Ting.

IV. Angaaende Ødelæggelse og Beskadigelse af Andres løse eller faste Gods med eller uden Ild indeholder vore gamle Love en stor Mængde Bestemmelser af tildels meget speciel Natur. Det sees, at man har tillagt forsætlig, hemmelig Beskadigelse af anden Mands Løsøre, navnlig af hans Husdyr, en særlig fornærmelig Karakter; medens Gjerningen intet Strafansvar medførte, naar Forøveren strax tilstod den og erlagde fuld Erstatning. Efter Regelen synes de betydeligere Beskadigelser paa Gods (spellvirki), som Gjerningsmanden ikke vedgik, ligesaavel som Fornærmelser paa Person, oprindelig at have været Fredløshedssag, hvilket imidlertid saaledes som ovenfor om Ærekrænkelser forklaret, i den virkelige Brug er gaaet over til Fuldrets Bod til den Fornærmede og Bod til Kongen. Den Sigtede maatte værge sig med Settered. – Ringere Skadetilføjelse var derimod ubetinget

  1. Ef maðr selr gull eða brent silfr, hvárt sem er smíðat eða úsmíðat, í þat sem skírt skyldi vera, ok fyrir skírt er selt, þat skal skírt vera. Svá ok ef maðr selr hunang í tunnum eða í vøkkum, malt eða korn í pundum, mjøl í meisum, smjør eða salt í laupum, lín í bendum eða belgjum, eða nøkkurn þann hlut, er í bendum eða belgjum er, þat skal vera jafngott innan sem útan; því at engi skal øðrum selja fox né flærð. En ef sá gerði fals í, er seldi, þá er hann sekr 8 ertogum ok 13 mørkum silfrs við konung, nema meira virðist at løgum. En ef hann seldi slíkt, sem hann keypti, ok vissi þó, at fals var í, ok vildi eigi úr taka, gjaldi 5 merkr silfrs konungi.