Lovsted, jfr. 268, en Bod af 6 Ører for hver frugtesløs Opfordring, eller ialt 18 Ører, og samme Bod er i B. R. 104 sat for ikke at efterkomme Domme, halvt til Domhaveren og halvt til Kongen.
Foruden Ransboden til Kongen maatte den Fornærmede naturligvis have sin Ejendom tilbage eller Erstatning derfor. I Tilfælde af Selvtægt havde derhos efter Frostatingsloven og Bjarkøretten den Skyldige tabt sin Sag i Realiteten; hvorimod G. L. 34 udtrykkelig forbeholder ham hans Ret efter lovlig Omgang. I Tilfælde af Brud paa Lovfæstning maatte efter G. L. 91 og F. L. XIII. 15, 23 o. fl. foruden Ransboden bødes dobbelt Landnam. Den, som ikke vilde betale vitterlig eller ved Dom stadfæstet Gjæld, maatte erlægge Beløbet med det dobbelte. – Derhos maatte vistnok overalt hvor et positivt Angreb paa Modpartens Person eller Gods havde fundet Sted, bedes dennes fulde personlige Ret.
Den nyere Lov (jfr. Haakon Haakonssøns Rb. 1260, F. L. Indl. 23[1]) udslettede Forskjellen mellem Haandran og simpelt Ran og belægger dem begge med den almindelige Ransbod af ½ Mark (d. e. Tredjedelen af 12 Ører) til Kongen, se M. L. VII. 43, hvor imidlertid Texten ikke er sikker, idet enkelte Haandskrifter i dette Lovsted, der ligefrem er taget af G. L. 90, bibeholder den gamle Skjelnen og sætter Boden til Kongen for Haandran til én Mark.[2] At imidlertid den anden Læsemaade er den rette, og at Boden i begge Tilfælde skal være en halv Mark, synes at fremgaa af Sam-
- ↑ Ef maðr rænir mann fé sínu eða føngum, þá taki sá fé sitt með vitnum, er ræntr var, ok kostnað sinn svá mikinn, sem han kostar eptirferð sína, ok 12 aura í rétt sínn, en konungr taki slíkan ránbaug, sem áðr er í løgum mælt.
- ↑ Den rigtige Læsning af M. L. VII. 43 er vistnok: Nú rænir maðr annan þjóðgøtu, þá skal hann gjalda konungi hálfa mørk silfrs, svá ok hit sama, ef maðr rænir mann handráni ok þeim fullrétti, er ræntr var … Nú rænir maðr annan setrgøtu eða rekstri þeim, er verit hefir at fornu fari, bœti til konungi hálfa mark silfrs fyrir vegar-rán, ok hafi hinn gøtu sína sem áðr. – I Overensstemmelse hermed maa Noten 3 i Forelæsn. over Retshist. I. S. 217 berigtiges.
