Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Af andre undtagne Tyverier mærkes at patte Andres Kjør og at stjæle i Urtehaver, hvilket efter F. L. XIV. 13 og 14 betragtedes som Hvinske; medens det efter F. L. XIII. 11 alene ansaaes for en ulovlig Brug, der bødedes med Landnam, at fare i anden Mands Nøddeskov, Æble- eller Humlehave. Ifølge B. R. 118 og 119 var det Tyveri at patte eller melke Andres Kjør saavelsom at stjæle Kaal, Hvann eller andre Urter, jfr. dog Kap. 148 (i samme Haandskrift), der ordret stemmer med F. L. Efter M. L. IX. 9 jfr. VII. 37 Slutn. skal den, som patter Andres Kjør, være retløs, og Tyveri i Have, „som man freder med Gjærde eller Bevogtning“, behandles som Hvinske eller, hvis det Tagne er saa meget som til en Øres Værd eller derover, straffes som andet Tyveri. – Ulovlig Bemægtigelse af Træmaterialier, som en Anden havde aavirket i Almenning, bødedes efter F. L. XIV. 8 med 3 Mark til Kongen og Erstatning til den, der havde hugget det, hvilket ved M. L. VII. 52 forandredes til 6 Ører til Kongen og Erstatning samt Avindsbod til den Forurettede. – Den, som for til en Hval, som en anden Mand havde fæstet og skar deraf, var efter G. L. 150 „fyrgetyve Marks Tyv“, hvis det skede om Natten, og „femten Marks Tyv“, hvis de skede om Dagen; efter M. L. VII. 64 er Boden i begge Tilfælde 8 Ørtuger og 13 Mark. – Ifølge F. L. XIV. 11, B. R. 146, skulde den, som tog Sæl paa anden Mands Sælvær i den fredede Tid (Juni–Oktober), ansees som Tyv „ligesom i en Mands Stabur“; medens det efter G. L. 91 og M. L. VII. 65, uden Hensyn til Tiden, alene medførte Sælens Tab og Landnamsbod at skyde Sæl paa anden Mands opdæmmede Sælvær; jfr. Chr. IV. L. 62. – At stjæle Dyr af anden Mands Gildre ansaaes efter M. L. VII. 58, der intet Tilsvarende har i de ældre Love, „som Tyveri“ med en Marks Bod til Kongen og dobbelt Erstatning til Ejeren. I Chr. IV. L. 56 er Boden sat til 4 Mark. – Ifølge M. L. VII. 17 skulde den, der stjal Jærnet af anden Mands Plog eller Ard, give tredobbelt Erstatning, erlægge Avindsbod til Ejeren og bøde 2 Mark til Kongen. Dette er altsaa ikke betragtet som egentligt Tyveri, men mere som en ondskabsfuld Skadetilføjelse; at stjæle Plogredskab eller Sæletøj be-