Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

forskjellige undtagne Tyverier, som især ved de tilsvarende Bestemmelser i den nyere Lov: Medens Benægtelseseden i alle Tyvssager efter denne Lov er Settered, er den almindelige Tyvsstraf indskrænket til det Tilfælde, at Tyven er greben med Kosterne ihænde; hvorimod det udtrykkelig siges saavel om Hæleri, som hvor Besidderens Hjemmel brister, eller hvor Nogen beskyldes for et ikke efterlyst Tyveri, uden at kunne fralægge sig samme, at Eden falder til 4 Marks Bod, hvilket saaledes i denne Lov er straffen for det ikke aabenbare Tyveri, se M. L. IX. 4, 6 og 7, B. L. 6, 7 og 8. Og heraf synes man igjen at kunne slutte, at Boden til Kongen efter de ældre Love for de Tyverier, der skulde nægtes med Lyrittered, maa have udgjort 15 Mark (jfr. G. L. 253 og 256, sammenholdt med M. L. IX. 2 og 3). Udtrykkene i G. L. 150: fjóratigu og fimtán marka þjófr synes ogsaa at tyde paa en saadan Skjelnen mellem de ikke aabenbare Tyverier i de ældre Love.

Samme Bod, 4 Mark, sætter M. L. IX. 7 ogsaa for at stjæle Falk eller Høg, der er bunden i Redet, hvilket i Kilden, G. L. 263 jfr. 75, betegnes som Tyveri, der skal benægtes med Lyrittered, hvilken falder til Utlegd, der efter det anførte maa betyde 15 Marks Bod til Kongen. Var Høgen eller Falken derimod ikke bunden, medførte deres Borttagelse alene Landnamsbod, jfr. F. L. XIII. 5. Jfr. Chr. V. L. 3–14–38 og 6–15–5. – Om Fordølgelse af Hittegods siger M. L. IX. 12, B. L. 13 alene, at Finderen bliver Tyv derfor, hvis det er saa meget, at det kan begrunde Tyvssag, d. e. mindst en Øres Værd; Straffen maa ogsaa her efter Sammenhængen antages at have været 4 Marks Bod. Det tilsvarende G. L. 144 siger alene, at Fund skal oplyses, men sætter ingen Straf for Forsømmelsen. Den, som ved ulovlig Gravning finder jordgravet Gods, skal efter M. L. V. 16, hvis Jordens Ejer beskylder ham for at have underslaaet noget af det Fundne, fralægge sig det med Lyrittered eller „bøde slig Bod, som om han havde stjaalet lige saa meget“, hvorved vistnok maa forstaaes 4 Mark. Det samme foreskriver B. L. VI. 2 om den, som lumskelig fravender drukken Mand noget. – I de ældre Love findes intet Tilsvarende.