Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Tjære og bestrøet med Fjær, hvorefter han skulde løbe en Vej af ni Buelængder (níu boga lengð), medens de paa begge Sider staaende overdyngede ham med Sten og Tørv; slap han derfra med Livet, var han fri, men havde for Fremtiden ingen Ret. Tyveri af mindre Værdi end en Thveite (Mynt af ubestemt Værdi, under en Pening: Hvid?) benævnes i Frostatingsloven, jfr. B. R. 34, 92 og 147, hvinnska, og medførte ingen anden Straf, end at Tyven for Eftertiden skulde være retløs og hede hvinn. – Efter B. R. 115 og 116 skulde Tyveri indtil en Ørtugs Værd straffes med en Marks Bod; fra en Ørtug til en Øres Værd med 3 Marks, og over en Øres Værd med 8 Marks Bod; Børn mellem 8 og 15 Aar skulde erlægge halve Bøder. Men dette Sted er neppe ægte; jfr. Kap. 147, der tilhører samme Haandskrift og næsten ordlydende stemmer med Frostatingsloven, samt Kap. 168, der for Tyveri ude i Kjøbfærder foreskriver den samme legemlige Refselse som Landslovene. – Tyveri af fribaaren Kvinde straffedes efter G. L. 259 med Landflygtighed, og efter F. L. X. 38 med at bøde halv Ret. Tyveri af Umyndige medførte blot Erstatning. Indfødt Træl, som stjal, skulde halshugges, men udenlandsk Træl pidskes. Indfødt Trælkvinde eller frigiven Kvinde skulde de to første Gange miste Ørene og tredje Gang Næsen; „da heder hun stúfa og núfa og kan siden stjæle saa meget hun vil“. Stjal en Træl og en fri Mand sammen, betragtedes ifølge G. L. 261 Trællen blot som et Redskab, og Ansvaret paalaa alene den Frie.

Den nyere Lov betragter Tyveri under en Øres Værdi som Hvinske, der bødedes med en Øre til den Bestjaalne og 2 Ører til Kongen, hvorhos Gjerningsmanden blev Mindremand (M. L. IX. 10 jfr. VII. 17; B. L. VIII. 9). Tyveri til en Øres, men under en halv Marks Værdi straffedes ifølge M. L. IX. 1: første Gang med en Bod af 3 Mark til Kongen eller, i Mangel deraf, med Hudstrygning; anden Gang med 6 Marks Bod eller, i Mangel deraf, Hudstrygning og Brændemærke paa Kinden; tredje Gang med ubetinget Hudstrygning og 6 Marks Bod; stjal han oftere, skulde han dræbes. Tyveri til ½ Marks Værdi og derover, men under 1 Mark, straffedes