Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

med den nyere Landslov, men det synes ligefrem at være forudsat i F. L. V. 22 (Hkb. 37), hvor det siges, at, selv om Fornærmeren „helliger sig“ med Heimskvid, skal han dog bøde fuld Ret til den Beskyldte, hvis denne fralægger sig Sigtelsen, med mindre han var lovlig søgsmaalsberettiget i Sagen, jfr. Parallelstedet, B. R. 152, hvor Ordene „helgi sik“ er omskrevet med „firri sik útlegð“. Heri ligger nemlig utvetydigen, at Heimskvidbeviset i ethvert Tilfælde befrir Fornærmeren fra et Ansvar, og dette synes alene at faa god Sammenhæng ved at forstaaes saaledes, at den, som, uden at være lovlig søgsmaalsberettiget, fremfører ærerørige Beskyldninger mod en Anden, altid, naar den Beskyldte fralægger sig Sigtelsen, maa bøde til denne hans fulde Ret, men, hvis han ikke har styrket sin Sigtelse med Heimskvid, desuden erlægge Bod til Kongen. – Tvivlsommere er det derimod, om det har været Lovens Mening, at Bøder til Kongen skal være forbundne med alle Fuldrets-Injurier, altsaa ogsaa for saadanne Skjeldsord, hvorfor Loven selv alene foreskriver Fuldrets-Bod (G. L. 196; F. L. X. 35). B. R. 31 siger udtrykkelig, at der ikke tilkommer Kongen Bod i dette Tilfælde, og maaske har Regelen i dette Punkt været vaklende. – Den offentlige Bods Størrelse for Ærekrænkelser synes efter Analogien af Legemsfornærmelser at maatte have været 12 Ører (eller efter Frostatingsloven og Bjarkøretten maaske 3 Mark).

Den nyere Lov har optaget Frostatingslovens Regler angaaende Ærekrænkelser og Bevisførselen i saadant Tilfælde, men uden at skjelne mellem de forskjellige Arter af Ærekrænkelse. M. L. IV. 23–25 har derfor i det hele gjentaget Bestemmelserne i F. L. V. 21–28, men har intet tilsvarende til X. 35, saalidt som til G. L. 196. Straffen er i alle Tilfælde den Fornærmedes Ret efter 6 Mænds Dom, – hvorved da selvfølgelig Injuriens Grovhed kom i Betragtning ved Bodens Ansættelse, – og til Kongen en Bod af 4 Mark. Ved Rb. 2 Maj 1313 Art. 10, der dog ikke er optagen i Chr. IV. Lov, er dette formildet saaledes, at for de mindre Skjeldsord og Beskyldninger skulde forholdsvis ringere Bøder bestemmes saavel til Kongen, som til den Fornærmede. Hvor den sigtende havde Heimskvidar-Vidne, var han i ethvert