Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/96

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


paa at udtrykke den samlede Bod for ethvert Drab som en bestemt Sum (6, 5, 4, 3, 2½ og 2 Mark), og derefter bestemme dennes nærmere Fordeling mellem Drabsmandens og den Dræbtes Frænder indbyrdes. Bøderne er her ansatte i Guld, hvoraf 1 Mark er sat = 8 vejede Mark Sølv, og var fremdeles afpassede efter den Dræbtes personlige Ret, dog saaledes, at de kunde ved Dommen forøges eller formindskes efter de nærmere Omstændigheder ved Sagen. Som den regelmæssige Bod for en Hauld synes ogsaa her 6 Mark i Guld at være betragtet. – Endnu mere simplificeret er Beregningen i det af Lagmanden Bjarne Magdarsøn i Begyndelsen af det 13de Aarh. forfattede sagetal (G. L. 316–19), der synes at have været bestemt til at gjælde for det hele Land. Dette, der i det hele er formet efter Frostatingslovens nyere Sagetal, beregner ogsaa Baden til en samlet Sum i Guld, 6, 5, 4, 3 Mark, og bestemmer, hvor stort Beløb deraf hver enkelt Slægtning skal modtage og udrede. Men her er hele Inddelingen i Bauggildesmænd, Nefgildesmænd og Sagøgere forsvunden, og alene de enkelte Slægtninge som Bødepligtige og – berettigede for en vis Sum anførte. – Hovedmodtageren havde, som det lader, at modtage den hele Sum og selv besørge Fordelingen mellem sine Frænder, og ligesaa skulde Drabsmanden tilvejebringe det fulde Beløb, og det blev hans egen Sag at indfordre de pligtige Bidrag af sine Frænder. F. L. V. 10 indeholder herom den ganske mærkelige Bestemmelse, at, hvis en eller dere har oppebaaret de samlede Bøder, for igjen at fordele dem mellem sine Frænder, men derefter nægter paa disses Forlangende at betale dem deres Tilkommende, – og de, som saaledes ingen Bod fik, hævner sig paa dem, som har betalt sine Bøder, – da bliver den, som havde oppebaaret, men nægtet at udbetale Bøderne, Tryghedsbryder, ligesom ogsaa den, som urettelig fordrer mere, end ham tilkommer. – I Bjarne Mardarsøns Sagetal heder det ligeledes, at, hvis Nogen enten vægrer sig for at erlægge det Gods, som han har at bøde, eller kræver højere Bod, end ham tilkommer, og deraf sker Ulykke, da betragtes han som Tryghedsbryder.

Var Drabet forbundet med skjærpende Omstændigheder