Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


(tryggvakaup). – Den samlede Bod for en Haulds Drab løb saaledes op til 40–48 Mark sølvmetet.

Hovedboden var fastsat i Forhold til den Dræbtes personlige Ret, og de øvrige Frændebøder i et vist Forhold til denne, aftagende efter Slægtskabets Fjernhed. Hovedboden for en Hauld synes at have været 18 Mark Lovøre = 9 Mark sølvmeten Øre (G. L. 180), altsaa det tredobbelte af hans Ret, jfr. dog den, som det synes, ældre Bestemmelse i G. L. 218 jfr. 220, hvor den sættes til 10 Mark eller 32 Kjør. – For en Lændermands Drab har den da udgjort det dobbelte, for en Bonde det halve o. s. v.

Det er indlysende, at den nærmere Beregning i Detaljen af Bodens størrelse i hvert enkelt Tilfælde maatte være yderst kompliceret og vanskelig. Herpaa søgte man at hjælpe ved udførlige Beregninger over de enkelte Bøders størrelse og Fordeling (saktal), hvilke udgjør en væsenlig Del af samtlige ældre germaniske Love. Fremgangsmaaden var vistnok i mange Enkeltheder forskjellig i de forskjellige Landsdele og til de forskjellige Tider, og i Lovene, saaledes som vi nu besidder dem, er vistnok ogsaa forskjellige Regler sammenblandede. I Gulatingsloven findes saaledes Spor af 2 forskjellige Sagetal, et ældre (Kap. 218 til 223), der alene behandler de 3 Bauger: Hoved-, Broder- og Brødrungsbaugen samt Kvindegaverne; og et yngre (Kap. 224–252), der dog ogsaa synes sammensat til forskjellige Tider og af forskjellige Bestanddele (224–237 og 243–252?), hvor den skarpe Skjelnen mellem Bauggildes- og Nefgildesmænd synes at være forladt, og Frænderne, uanseet fædrene eller mødrene Slægtskab, er ordnede i 3 Klasser (uppnam), der dels skulde udrede Bøder til den første Bødetager eller modtage Bøder af Drabsmanden, dels til og af hinanden indbyrdes (þversakir). Ogsaa i Frostatingsloven sees det ældste Sagetal at have været ordnet strengt efter Bauge-Systemet med 4 Bauger (se Fragment i gl. L. II. S. 520); men det i F. L. 6te Part indtagne Sagetal, der vistnok skriver sig fra Kong Sverres Tid, har end mere simplificeret Beregningen; skjønt det dog endnu har bibeholdt den gamle Inddeling i Bauggildes- og Nefgildesmænd og Sagøgere. Her lægges der aabenbar an