Biskoppers, Jarlers, Stallares, Skutilsvens, Præsts og Aarmands Søn skulde tage slig Ret, som de havde Æt til, ifald de ikke fik lige Stilling som deres Fader; Lændermænds Sønner beholdt derimod sin Faders Ret indtil sit 40de Aar; men siden havde de blot Hauldsret, hvis de ikke imidlertid selv var blevne Lændermænd (G. L. 200 jfr. 206 samt B. K. R. 12, E. K. R. 48). Barn, hvis Fader ikke kunde oplyses, havde efter F. L. 11. 1 Mødreneættens Ret.
Den fulde Ret indtraadte, ligesom ogsaa den fulde Ansvarlighed og Vidnedygtighed, først ved Myndighedsalderen, det 15de Aar, G. L. 190, F. L. IV. 36 jfr. 34. Fra det 12te, eller efter F. L. det 8de, til det 15de Aar havde Barnet kun halv Ret og Ansvar, og deres Værge kunde med bindende Virkning forlige Fornærmelser mod det. Før det 12te, eller 8de, Aar skulde Barnet hverken tage eller give nogen Ret. – Da Myndighedsalderen ved M. L. V. 22 jfr. 2, B. L. 20, blev sat til det 20de Aar, bestemtes det ved Rb. 1280 Art. 9, at saavel fuld Ret og Ansvarlighed som Vidnedygtighed fremdeles skulde indtræde ved det 15de Aar.
Retten for de højere Klasser (fra aarbaarne Mænd og Bønder) beregnedes i sølvmeten Øre (à 12 Alen Vadmel), men for Tyrmselmænd kun i sakmeten ener Lovøre (à 6 Alen), F. L. IV. 45 og X. 35.
Efter den personlige Ret var ogsaa forskjellige andre af den forskjellige Stilling i Samfundet afhængige Retsfølger bestemte. Saaledes dannede Retten efter F. L. IV. 49 og X. 46 Maalestokken for Avindsboden: Haulden 6 Ører, aarbaaren Mand 4, Reksthegn 3, Løsingens Søn 2 og Løsingen selv 1 Øre. Efter G. L. 139 var Avindsboden derimod lige for alle, 6 Ører.
Endvidere for Landnamet, eller efter den nyere Landslov dettes Maximum: efter G. L. 91 = ⅛ af Retten: Kongen 3 Mark (24 Ører), Jarl 1½ Mk. (12 Ører), Lændermand 6 Ører, Hauld 3, Bonde 1½, Løsingens Søn 1 øre og Løsingen selv ¾ Øre; efter F. L. XIII. 15 = ¼ af Retten: Kongen 24 ører (3 Mark), Erkebiskop (og Hertug?) 2½ Mark (20 Ører), Jarl og Biskop 2 Mark (16 Ører), Abbed og Abbedisse 1½ Mark (12 ører), Lændermand 9 Ører,
