eller andet Sted, hvor Bjarkøretten gjældte. – I Gildehus havde man dobbelt Ret imod hjemme (G. L. 107 og 198); ligesaa i Kristkirken og Mariakirken i Nidaros, og overalt hvor almindelig Fred er lyst (F. L. II. 10. Jfr. IV. 58).
Skyldtrældom gjør ingen Forandring i vedkommendes personlige Ret, men bevirker blot, at Kreditor tager en Del af Boden, G. L. 71. – Efter Frostatingsloven havde visse Personer ingen Ret. Saaledes: Landstrygere og arbejdsføre Tiggere (F. L. V. 32 (Hkb. 40) og X. 39, B. R. 163, M. L. IV. 28); de, som havde gjort sig skyldige i smaat Tyveri, Hvinske eller som pattede Andres Kjør (F. L. XIV. 12 og 13, B. R. 147 og 148, M. L. IX. 9 og 18), eller nægtede at aflægge Vidnesbyrd (F. L. IV. 7, M. L. IV. 11), eller svor falsk (F. L. XIII. 25), eller ikke havde Vaaben (F.L. VII. 13 jfr. M. L. III. 1). Efter F. L. XIV. 14 og XV. 6 havde den, som stjal i Haver, eller som ødelagde Andres Sildegarn, ingen Ret, om han led overlast derfor; ligeledes skulde efter B. R. 112 Fattigfolk, som ødelagde Andres Gjærder eller Ager, eller stjal Korn, miste sine Klæder og fare retløse; og efter B. R. 131 var den retløs, som fik Prygl, fordi han mødte tomhændet ved Ildebrand. – Efter M. L. IV. 27 skulde Slagskjæmper, som gik ubudne i Gjestebud, og blev bortjagede med Hug, være Halvrettesmænd.
Hustruen og Fæstekvinden erholdt sin Mands Ret, hvilken hun beholdt som Enke, G. L. 52, 201, F. L. X. 37 jfr. 38, XI. 12 og XIII.16. Kun hvis en fribaaren Kvinde ægtede en Løsing, synes hun efter Mandens Død atter at have erholdt sin Fædreneæts Ret tilbage, jfr. G. L. 63, F. L. IX. 11. – Børnene arvede i Regelen sin Faders Ret, uden Hensyn til om de var ægte eller uægte fødte, naar de kun af Faderen var anerkjendte; dog tillægger F. L. X. 37 de tybaarne Børn ⅓ mindre Ret end deres Fader, og først disses Børn med aarbaaren Kvinde (betrfeðrungr) Fædreneættens fulde Ret; hvorimod G. L. 57 ingen Forskjel gjør mellem de uægte Børn, men lader tybaarne Børn lige saa vel som Hornung og Risung være jævnrettes med sin Fader. Hvor Retten imidlertid knyttede sig til en vis udvortes Stilling, gjaldt enkelte Afvigelser i Henseende til Børnenes Ret:
