Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/86

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Beregning[1]. Disse Klasser sees i det væsenlige at have været de samme i alle Landets Dele. Foruden Konge og Jarl, var Klasseinddelingen i Gulatingslagen: Lændermænd, Hauld, Bonde, Løsings Søn og Løsing, og i Frostatingslagen: Lændermand, Hauld, aarbaaren Mand, Reksthegn, Løsings Søn, Løsing efter Frelsesøllet og Løsing før Frelsesøllet. Som Grundstørrelse synes i begge Love Hauldens Ret at have været betragtet; den udgjorde 3 Mark, og derefter forøgedes og formindskedes Retten for hver Grad op og ned efter G. L. almindelig i Forholdet 1 : 2, og efter F. L. 2 : 3 (tildels 3 : 4). Den personlige Ret udgjorde saaledes efter G. L. 200: for Løsingen 6 ører (¾ Mark), Løsingens Søn 1 Mark, for Bonden 1½ Mark, for Haulden 3 Mark, Lændermand 6 Mark og Jarl 12 Mark. Efter F. L. X. 34 og 35 udgjorde Retten for Løsingen før Frelsesøllet ½ Mark, og efter Frelsesøllet ¾ Mark, for Løsingens Søn (og Sønnesøn) 1 Mark, for Reksthegnen 1½ Mark, for den aarbaarne Mand 2 Mark og for Haulden 3 Mark. For Lændermanden skulde altsaa Retten have udgjort 4½ Mark og for Jarlen 6¾ Mark, og dette bestyrkes ved XIII. 15, hvorefter Landnamet, der regelmæssig udgjør en Fjerdepart af Retten, for Lændermanden udgjør 9 Ører; men det er efter Analogien af IV. 53 jfr. G. L. 185 ikke usandsynligt, at den i Virkeligheden har været beregnet her som i G. L. resp. 6 og 12 Mark.

Det sees saaledes, at Frostatingsloven har en forskjellig sats for Løsingen før og efter Frelsesøllet, og at den deler Bondeklassen i 2: Reksthegnernes og de aarbaarne Mænds Klasse. Betragtes de for Løsingen før Frelsesøllet samt for de aarbaarne Mænd opførte Satser som sednere indskudte Mellemled, kommer begge Loves satser iøvrigt til at stemme. Løsingens Sønnesøn synes efter Frostatingsloven at have staaet i Klasse med sin Fader. – Aarbaarne Mænd var efter F. L. IX. 10 de, som kunde opregne 4 for Tyrmsel frie Forfædre, altsaa, da Tyrmselforholdet først ophørte i det 4de Led fra Løsingen selv (IX. 11), de, som mindst gjennem

  1. Jfr. Munchs Hist. I. 1. S. 143–4.