Aabent Brev om de adelige Sædegaardes Skattepligt af 28 Sept. 1639.
Oluf Parsbergs Anordning om Sildfiskerierne i Trondhjems Len, konfirmeret af Kongen 6 Juni 1640.
Fr. at Ingen maa ægte sin Stedfaders efterladte Hustru eller Stedmoders efterladte Mand, af 16 Decbr. 1646.
Kristian d. 4des Krige med Sverige foranledigede Oprettelsen af en staaende Hær ved Ordinans af 18 Januar 1628; den blev vel igjen ophævet det følgende Aar, men atter organiseret i 1640, og var inden Kongens Død blevet til en fast Institution (jfr. Befaling af 2 Juni 1647). – De af Kongen udgivne Krigsartikler for Fodfolket af 10 April 1611 (hvilke i det meste stemmer med det af Frederik d. 2den i Anledning af Syvaarskrigen udgivne Kr. Art. Brev af Maj 1563) og for Rytteriet af uvis Dato, begge trykte i Kjøbenhavn under 10 April 1612, 4to. og Krigsordinans af 17 Decbr. 1615 (Ny Danske Mag. III. S. 161 fgg. og II. S. 161 fgg.) gjaldt efter Ordene vistnok alene for Danmark; men Sagens Natur medførte, at disse, lige saa vel som de tidligere for hvert enkelt Krigstogt udgivne, maatte blive anvendelige paa alle Tropperne, ikke mindre paa de norske end paa de danske, og de henføres derfor ligefrem til den norske Lovgivning.[1] De afløstes af hans Krigsartikler for Officerer og Soldater til Hest og Fods, hvad heller de er hvervede eller udskrevne, danske saavelsom andre Nationer, af 10 Maj 1625, trykte i Kristiania 1644, 4to.
Kristian den 4des berømteste Love er hans to Recesser, hvori han for en Del har kodificeret sin ældre Lovgivning, nemlig den lille Reces af 31 Marts 1615 og den store Reces af 27 Februar 1643. Den første synes ikke at vedkomme Norge; skjønt et Par Artikler angaar Emner, hvorom Retsreglerne var fælles (saaledes Art. 29 og 39). – Af den store Reces er den 3dje Bog udtrykkelig given for Norge og en Kodifikation af de ovenfor nævnte Forordninger af 10 Decbr. 1617, 28 Juni 1632, 29 Juli 1632, 15 Marts 1633, 24 Oktbr. 1634 og 17 April 1636. Den 1ste Bog, Om Gejstligheden, er for
- ↑ Rosenstand-Goiskes Krigsret I. S. 110–15.
