Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/53

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Christjern d. 2den Fr. 7 August 1514 (Paus S. 283), om Bygsel m. v. og hans (utrykte) Fr. 29 Septbr. 1521 om Bygsel, at Præster og Fogeder ikke maa tvinge Bønderne til at drage paa Fiskeri for dem, om Gejstlighedens Udsugelser, overdrevne Bøder, Kristendomsbrud m. v. (C. F. Allen, De 3 nord. Rigers Hist. III. 2. S. 81–83), samt

Erkebiskop Aslak Bolts Statuter af 24 August 1435 (Dipl. Norv. VII. No. 397) og 20 Decbr. 1436 (Dipl. Norv. V. No. 660).

Kristoffer af Bayerns Stadsret af 12 Aug. 1444 (Paus S. 239 fgg.; Kolderup-Rosenvinge, Gl. danske Love V.) er ikke given for Norge. Derimod udgaves der i denne Periode en stor Mængde Privilegier for de enkelte Byer og specielle Anordninger om Handelsforholdene, for en væsenlig Del fremkaldte ved Forholdet til Hansestæderne.

Vedkommende Norges politiske Forhold i dette Tidsrum haves derimod flere vigtige Aktstykker, som Følge af de idelige Tronstridigheder. Heraf kan mærkes:

1. De norske Rigsraaders Hyldingsbrev til Dronning Margrete af 2 Februar 1388 (Dipl. Norv. III. No. 477 jfr. 484).

2. Den saakaldte kalmarske Unionsakt mellem Norge, Sverige og Danmark af 20 Juli 1397. Den er imidlertid kun et Udkast, ihvorvel alle tre Rigers Raad var enige i dens Indhold.[1] Den er trykt i Aarsberetninger fra det danske Geheimearkiv II. S. 28–31.

3.– Udkast til en fornyet Unionsakt af 1436 (?), udarbejdet af 2 Rigsraader fra hvert Rige.[2] (D. Geh. Ark. Aarsberetn. II. S. 31–38).

4. Overenskomsten i Kalmar 9 Juli 1438, efter Erik af Pommerns Flugt, mellem det svenske og danske Rigsraad om en evig Forening mellem Rigerne, dog med Forbehold af, i Tilfælde af Kongevalg at afgjøre, hvorvidt der skulde vælges en Konge over alle 3 Riger, eller hvert af Rigerne have sin egen Konge. Herved var Unionen i Virkeligheden for-

  1. Munchs Hist. Unionsperioden II. S. 383–6; Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 413–19 og 441–4.
  2. Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 514–18.