Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/49

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


De følgende Konger af den nationale Kongestamme udfoldede en ganske rig Lovgivningsvirksomhed. Det var dog mindre Forandringer i den private Ret, som herved bevirkedes; det var Forvaltningsretten og den økonomiske Lovgivning i det hele, Embedsværkets Ordning, Handel, Haandværk og Politi, hvormed Lovgivningen i dette Tidsrum fornemmelig beskjæftigede sig. En udpræget bureaukratisk Opfatning og en Tendens til at lade det Offentlige gribe ind i alle Forhold gjør sig gjældende. Fornemmelig udmærker sig Haakon V. Magnussøns kraftige Regjering (som Hertug med Broderen, Erik Magnussøn 1280–1299 og efter dennes Død som Konge til 1319) ved sine Bestræbelser for at svække Aristokratiets Magt, – Bestræbelser, som i en følgende Tid, under unationale Regjeringer, bar sine sørgelige Frugter ved at berøve Staten dens Modstandskraft og Evne til at opretholde sin Selvstændighed.

De Retterbøder fra denne Periode, som haves bevarede, er trykte i 3dje Bind af Norges gl. Love, Chr.a, 1849; flere desuden i Diplomatarium Norvegicum. Som nogle af de vigtigste kan mærkes, – foruden den oven nævnte store almindelige Retterbod af 1280 og Overenskomsten med Erkebiskoppen af 14 Maj 1290, hvortil slutter sig Retterbod om Gejstlighedens Ret og Skyldighed i gl. L. III. No. 26:

Hertug Haakons Rb. om Arbejdstaxter for Oplandene af 9 Februar 1291.

Hertug Haakons store Rb. for Hedemarken og Thoten af 23 April 1293, samt hans Retterbøder for Hadeland af 22 Juli 1297 og for Ringerige 2 April 1298. En tilsvarende Retterbod har sandsynligvis været udstedt for Raumarike, men er tabt. De handler om Sysselmændenes Pligter, Skydsvæsen, Mynt og Vægt, Leding, Ægtefællig, Lejlændingsvæsen, Almenninger og Fiskevande m. m.[1]

Kong Eriks og Hertug Haakons Rb. for Island af 2 Juli 1294; mest angaaende Landboforholdene (Lovs. f. Isl. I.)

Hertug Haakons Rb. for Færøerne (Sauðabréf) af 28 Juni 1298. Omhandler fornemmelig Landboforholdene. Stadfæstet af Chr. IV. ved Kgbr. 24 Febr. 1637.

  1. Munchs Hist. IV. 2. S. 260–75.