Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kommission med latinsk og dansk Oversættelse, Kbhvn. 1816. – Alle Lovene besidder vi i deres oprindelige, autentiske Form.

Tillæg.

Ved Jærnsiden, Jonsbogen og Biskop Arnes Kristenret tabte Islands ældre Lovbøger fra Fristatens Tid sin Gyldighed. – Grundlaget for den islandske Ret var den af Lagmanden Ulfljot i Aaret 928, efter Forbillede af den da i Norge gjældende Gulatingslov, samlede Lovbog (Isl. B. Kap. 2), hvilken imidlertid i Tidens Løb undergik mange Forandringer og modtog forskjellige Tillæg, hvoriblandt kan mærkes: Tinglagsordningen af 965, Loven om Femterrettens Oprettelse af 1004, om Holmgangs Afskaffelse af 1006, om Kristendommens Indførelse af 1000, om Hedenskabets endelige Afskaffelse af 1016, Biskop Gissur Isleifssøns Tiendestatut af 1097, Oprettelsen af Biskopsdømmet i Skaalholt 1090 og i Holar 1105 m. fl. – Den lovgivende Myndighed hvilede hos det hver Sommer sammentrædende Alting, i hvis Spidse stod en for 3 Aar valgt Lovsigemand (løgsøgumaðr), der havde at foredrage Loven for Tingmændene, og saaledes, medens Loven endnu bevaredes i den mundtlige Tradition, var at betragte som en levende Lovbog for Folket. – I 1117 blev det paa Altinget besluttet, at Loven skulde skriftlig optegnes ved Lovsigemanden Bergthor Ravnssøns og dennes Broder, Haflide Maarssøns Foranstaltning. Disses Arbejde blev den følgende sommer forelagt Altinget og bifaldt af Lagretten (Isl. B. Kap. 10). Af denne autentiske Lovbog (Hafliðaskrá, jfr. Graag. Løgrettuþ. Kap. 117) haves neppe noget bevaret. – Derimod besidder vi, foruden forskjellige Brudstykker, 2 udførlige, temmelig afvigende Optegnelser af den ældre islandske Ret: Codex Regius No. 1157 fol. (Konungsbók) paa det store kongelige Bibliotek, og den noget yngre Codex Arnamagnæanus No. 334 fol. (Staðarhólsbók) paa Universitetsbiblioteket i Kjøbenhavn, begge fra sidste Halvdel af 13de Aarhundrede, De er aabenbart Retsoptegnelser, samlede ved privat Foranstaltning, dels Altingsbeslutninger, dels Lovsigemandsforedrag, dels Formularer m. v., uden alt officielt Præg. Som Følge af Stoffets Enhed er de