ældre islandske Lov. Jærnsiden blev opsendt til Island i 1271 og efter nogen Modstand antagen i samme og de 2 følgende Aar (Arna Biskups Saga Kap. 9).[1]
Da Landslovens Revision var tilendebragt rejste Kongen selv atter omkring paa alle 4 Lagting, lod den oplæse for Folket og vedtage af dette, hvorhos han forordnede, at Loven nu skulde gjælde i al Evighed, og Kongerne skulde foretage de Forbedringer, som den i noget Stykke maatte tiltrænge, «Gud til Ære, sig selv til Sjælehjælp og Undersaatterne til Gavn». Paa Frostating skede dette St. Hansdag 1274 (M. L. X. 3). – Loven er i det væsenlige bygget paa Gulatings- og Frostatingslovene, og kun enkelte Artikler tagne af Eidsiva- og Borgartingslovene (saaledes VII. 37 og 60). Retterboden af 1271 er indført i M. L. IV. 12–17, 26 og 29 og Tronfølgeloven af 1273 i M. L. II. 3 fgg.[2] Lovens «Kristendomsbolk» indeholder alene de fundamentale Bestemmelser om, at den kristne Religion er Landsreligion, Kongen verdslig og Biskoppen geistlig Øvrighed, indsatte af Gud selv, om Kongearven og om Kongens og Folkets Ed.
Ligeledes udgav Kong Magnus en fælles Bylov for de norske Kjøbstæder, med hvilken han fremgik paa den selvsamme Maade Denne blev i Bergen lovtagen paa Lagtinget den 22 Januar 1276.[3]
Endelig gav Kongen c. 1275 en ny Hirdskraa med tilhørende Sportelreglement (bréfa-bok). Tidligere havde Kongen paa et Høvdingemøde i Tunsberg Vinteren 1273 og i Bergen samme Aars Sommer udgivet en overmaade vigtig Retterbod om de haandgangne Mænds Pligt til at stille Tropper til Kongens Tjeneste, Sysselmændenes Embedsed og Pligter, Forbryderes Afstraffelse og Indberetning om Drabssager, hvilken er indtagen i Hdsk. Kap. 36 (jfr. Saga Magn.
- ↑ Munchs Hist. IV. 1. S. 482–4, 619–20 og 627–34; Maurer, Ersch u. Grubers Encyclopædie Sect. I. Bd. 97 S. 51–56.
- ↑ Munchs Hist. IV. I. S. 484–566; Keyser, Den norske Kirkes Hist. II. S. 5–10. Maurer i Ersch u. Grubers Encyclopædie Sect. I. Bd. 97 S. 39–49 og 59–60. Zorn, Staat u. Kirche S. 199 fgg.
- ↑ Munchs Hist. IV. I. S. 569–74. Maurer i Ersch u. Grubers Encyclopædie Sect. I. Bd. 97, S. 66–7.
