Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


breve, vedkommende den norske Kirke, er trykte i Diplomatarium Norvegicum, fornemmelig i dettes 1ste Samling.


Samtlige Lovbøger fra det nu gjennemgaaede Tidsrum er Privatarbejder, ikke autentiske Udfærdigelser af Statsmyndigheden. De er Optegnelser til praktisk Brug af, hvad Nedskriveren ansaa for gjældende Ret, og deres Auktoritet som Retskilde beroede alene paa Overbevisningen om Indholdets materielle Rigtighed. Lovene var forplantede i den mundtlige Tradition gjennem lange Tider, før de blev førte i Pennen, og selve Forhandlingsmaaden paa Tinget udelukker Muligheden af Istandbringelse af Lovtexter i modern Betydning. Naar Loven vedvarende gaves Navn efter enkelte Konger, der fra først af havde samlet og ordnet den gjældende Ret, – naar det siges, at Olaf den hellige reviderede »Haakon Adelstensfostres Love»; naar Sverrer lige over for Erkebiskoppen paaberaaber sig «den hellige Olafs Love», eller naar Gulatingsloven betegner visse Lovbestemmelser som Olafs i Modsætning til Magnus Erlingssøns Ændringer, – da maa dette ikke tages paa Ordet, som om det skulde være Meningen at henføre selve de enkelte Bestemmelser til disse Konger. Det er Retten som Helhed, der menes. Retsudviklingen skred naturligvis fremad i Tidens Løb; nye Retsregler føjede sig til det gamle Grundlag, ældre sattes ud af Kraft eller ændredes; men ligefuldt var den Ret, som gjældte paa Olaf den helliges Tid, Halfdan Svartes og Haakon Adelstensfostres Love, og den Ret, som gjældte i Magnus Erlingssøns eller Sverres Dage, Olaf den helliges Love, om end de enkelte Bestemmelser for en stor Del tilhører sednere Tider.

Imidlertid er det højst sandsynligt, at Retten, paa samme Maade som Sagaen, under den mundtlige overleverelse efterhaanden formede sig i staaende Udtryk. Det lader sig neppe betvivle, at de Retsforedrag eller Fremstillinger af de forskjellige Afsnit af Retten, der i Norge, ligesom i Sverige og paa Island, maa antages at være afholdte paa Tingene af retskyndige Høvdinger, tilsidst har antaget en fast Form, ligesom en redigeret Text, der kun sjelden forandredes, uden