3. Eidsivatingsloven og
4. Borgartingsloven er derimod tabte paa Kristenretterne nær. Kun et Brudstykke af Eidsivatingsloven, handlende om Boran og Hærværk, i et Haandskrift fra Slutningen af 12te Aarhundrede, blev i 1846 fundet i det norske Rigsarkiv. Ligeledes synes det, at man har enkelte Fragmenter af disse Loves verdslige Del bevarede dels i nogle Variantcodices af Magnus Lagabøters Landslov dels i Kristenretterne.[1]
Eidsivatings Kristenret er derimod bevaret i 2 Recensioner, hvoraf den ene sees at være en Forkortelse af den anden; Borgartings Kristenret er bevaret i 3 Recensioner, hvoraf de 2 indeholder nogle Stykker af Ægteskabsretten, der aabenbart er overførte fra Lovens verdslige Del. Begge disse Kristenretter bærer et meget gammeldags Præg, og tilhører vistnok Tiden før Magnus Erlingssøn.
At disse Loves Kristenretter saaledes er bevarede, medens deres verdslige Del er gaaet tabt, er forklarligt deraf, at de ældre Kristenretter, som siden skal vises, forblev gjældende efter Magnus Lagabøters Lovrevision og ikke, saaledes som Lovenes verdslige Del, afskaffedes ved den nyere Landslov. De blev derfor, ligesom anført om Erkebiskop Sigurds Kristenret, særskilt afskrevne og vedføiede Landsloven.
Sverres Kristenret haves kun i en eneste Membran, No. 78, 4to, i den arnamagnæanske Samling i Kjøbenhavn.
II. Den ældre Bylov eller Bjarkøretten haves, som før nævnt, kun i 4 Brudstykker, hvoraf 2 Membraner, af hvilke den ene kun indeholder Kristenretten, og den anden et lidet Stykke af Søretten. De er i Udgaven aftrykte i fortløbende Række, inddelt i 177 Kapitler.
III. Den ældre Hirdskraa er nu ganske tabt.
IV. Retterbøderne fra dette ældre Tidsrum er for det meste indflettede i Landslovene og kun for en mindre Del bevarede i særskilte Udfærdigelser. Disse er trykte i Udgaven af Norges gl. Love I. S. 437 fgg. Adskillige Pave-
- ↑ Se saaledes B. K. R. (II) Kap. 4, 7, 8, 9. 10, 12, 13 og 14; M. B. K. R. 25 og 26.
