Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Aaret ud (G. L. 280 og 283[1]). – At Besidderen fra sin side har haft nogen Adgang til at fordre sine Penge tilbage af den tidligere Ejer, eller til at rette nogen peremtorisk Opfordring til denne om at løse Jorden, antydes intetsteds i Gulatingsloven, der skarpt fastholder Kontraktens Egenskab af Salg og Løsningen kun som en Ret for Sælgeren.

Langt kjendeligere fremtræder Forholdets Karakter af Pantsættelse i Frostatingsloven. Her omhandles ikke det Tilfælde, at nogen bestemt Løsningstermin fra først af er fastsat. Forholdet benævnes med det almindelige Navn forsölumáli. Lige saa vel som Sælgeren her havde Adgang til at fordre sin Jord tilbage, mod at tilbagebetale Kjøberen de for samme modtagne Penge, saaledes havde ogsaa Kjøberen Adgang til, naar han vilde have sine Penge igjen, at opfordre Sælgeren til at gjøre Brug af sin Løsningsret, med den Virkning, at denne, hvis han ikke efterkom Opfordringen, for Fremtiden maatte svare (20 pCt.) Rente af summen; hvorimod han erholdt Landskylden af Jorden. Hvis han ikke inden et Aar derefter betalte Kjøberen hans Penge, havde han forbrudt sin Ret til at løse Jorden for den betalte Sum. Sælgeren maatte nu, om han vilde løse Jorden, erlægge dens fulde Værdi; hvorimod man paa den anden Side vel maa antage, at saavel Forrentningen af Summen som Oppebørselen af Landskylden fra Sælgerens Side ophørte. Og hvis Sælgeren endda ikke inden et Aars Forløb indløste Jorden (for dens fulde Værdi), havde han ganske forbrudt sin Løsningsret, og Kjøberen kunde fordre sig Jorden tilskjødet til fuld 0del og Eje, F. L. XII. 2 og 3. Naar Sælgeren vilde gjenløse sin Jord, skulde han om Høsten mellem Mikkelsdag og Jul udsige

  1. Nú vill maðr mála-jørð sína brigða, þá skal hann segja hánum fyrir hálfum mánaði þórsdag í páska-viku, ok fara þá á jørð ok setja dóm sinn hálfan við hinn, ok njóta þar vátta sinna, hversu mikla aura hinn á í þeirri jørðu, þá skal hann þá aura reiða, nema hinum beri vitni til meiri aura. Nú ef hann svá brigðir, þá ráði hann sjálfr fyrir jørðu sinni; en ef hann síðar brigðr, ok brigðr þó fyrr en arðr sé skotinn í jørð, ok sé þat eigi véla-verk, þá óðlast hann leigu en hinn abúð; en ef hann enn síðar brigðir, þá hefir hann bæði jørð ok aura úleigis þá 12 mánaðr.