Skiftning af ombudsmand iøvrigt ingen Indflydelse har paa Lejlændingens Ret (jfr. M. L. VII. 1 og 7). Da Livsfæste var blevet Regelen, bortfaldt naturligvis dette; men man ser dog, at Fogderne oftere benyttede sig heraf til ved hver ny Fogeds Beskikkelse at anse de af Formanden afsluttede Bygsler for hævede, se saaledes Rec. 1568 Art. 9 m. fl.
Paa samme Maade var i Byerne enhver Husejer, som var udenlands, pligtig at have en Fuldmægtig, der kunde svare for de borgerlige Tyngsler af Huset, B. L. VI. 5 Var. 6[1]. At denne da tillige sørgede for Husets Bortleje og Huslejens Oppebørsel, var vel en Selvfølge.
Ogsaa i den sednere Tids Lovgivning indskjærpes idelig de fraværende Jorddrotter denne Pligt til at holde en Ombudsmand, der kan svare Kongen til de af Godset skyldige Tyngsler og give hver Mand Lov og Ret, se Rec. 1557 Art. 6, Priv. 14 Februar 1582 Art 4, Fr. 28 Maj 1574 Art. 21. Men det er navnlig de adelige Jordegodsbesiddere, som dels ejede, dels havde i Forlening betydelige Ejendomme, og hvis Fogder indtog en saa overordentlig vigtig Stilling lige overfor Bønderne, som her haves for Øje.
Under Gjæld (skuld) indbefattedes efter de Gamles Opfatning mere end det Retsforhold, som opstaar derved, at Nogen skylder en Anden Penge eller saadant Gods, som i det daglige Liv gik i Penges Sted (lögaurar), G. L. 223 jfr. 43 Slutn., 266 og 274, F. L. XII. 1 og 2, M, L. VI. 12 o. ff. Derunder indbefattedes enhver Forpligtelse til at præstere Penges Værd (fé), altsaa ogsaa en Laan- eller Lejetagers
- ↑ Nú ferr húsbóndi utanlands, þá skal hann eiga umboðsmann innan bœar þann er upp haldi fyrir hann mótgøngu ok strætisgerð ok varðhaldi. En ef 12 mánaði er eigi upp haldit fyrir hann mótgøngu ok strætisgerð ok varðhaldi, þá er hann sekr mark silfrs. En ef hann sitr svá þrjá vetr, þá á konungr tuptir ok hús, en hann á ekki í.
