almindelige Regel, at Fuldmagten kun gjaldt for 3 Aar, med mindre den udtrykkelig fornyedes; dog hvis Jorddrotten var indenlands, gjaldt Fuldmagten saa længe Parterne vilde. Fuldmægtigen var berettiget til at bortbygsle Jorden, dog ikke paa længere Tid end et Aaremaal = 3 Aar (jfr. M. L. VII. 1) og ikke til sig selv; heller ikke maatte nogen ny Bygselkontrakt indgaaes, før den ældre var udløben. Han var endvidere bemyndiget til at paatale Indgreb i Ejerens Ret, og til at foretage Skifte af Brugsretten (hafnskipti); hvorimod Salg og Odelsskifte alene gyldigen kunde foregaa ved Ejeren selv eller hans Arving (jfr. G. L. 87, M. L. VI. 3). Ombudsmanden tilkom Halvdelen af de Landnamsbøder, som han indtalte, og havde Ret til at lade aavirke i Skoven det Dobbelte af, hvad Lejlændingen kunde (jfr. F. L. XIII. 4, M. L. VII. 9), men fik, som det synes, ingen videre Godtgjørelse. Ombudsmanden kunde igjen overdrage sit Ombud til en anden. – Havde Ombudsmanden foretaget nogen utilladelig Disposition (Salg) af Jorden, kunde denne af Jorddrotten ligefuldt vindiceres fra Besidderen; men denne faldt derimod ikke i videre Ansvar end at betale Landskyld for sin Besiddelsestid. Ombudsmanden eller hans Arving (sá er af dró) kunde derimod søges til fuld Erstatning samt til Landnam, og, hvis han selv havde Jorden i Besiddelse, ansaaes han som den, der brugte utagen Jord (löðarverð og landnám), og dette Søgsmaal præskriberedes aldrig, ligesom Svig af Fuldmægtigen mod sin Principal synes at have været anseet som æreløs Gjerning, jfr. M. L. V. 3 (F. L. IX. 9) og VII. 7, se og Chr. IV. L. VII. 22 sidste Passus, der taler om utro Tjenere i Almindelighed.
Et mærkeligt Bevis paa disse Ombudsmænds selvstændige Stilling er det, at deres Død, ligesaavelsom Jorddrottens egen, ophævede alle af dem sluttede Bygsler, F. L. XI. 15 og XIV. 2, M. L. VI. 17[1] og VII. 26 (Var. 7); hvorimod
- ↑ Landsdróttinn á kost at taka af hánum umboð þegar hann vill; en máli haldist alt at einu sem hann átti at byggja, þat eru þrjár arðir. Umboðsmaðr skal eigi byggja annan mála fyrr en annarr er úti. En ef landsdróttinn eða umboðsmaðr andast, þá haldist einn arðarmáli síðan.
