Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/316

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


at oppebære saa højt et Vederlag for Jordens Brug, som han kunde erholde; men han skulde alene tage det som en Sum engang for alle. Og endelig var det, som anført, neppe Jorddrotten forment at bortleje sin Gaard paa hvilkensomhelst anden Maade, han fandt for godt, naar det kun ved Kontraktens Afslutning tydeligt og bestemt var betegnet, at der ikke tilsigtedes noget Bygselforhold. – Men alt dette forandredes ved Fr. om ulovlige Paalægs Afskaffelse af 5 Febr. 1685. Ti da denne Fr. § 7 ogsaa satte en legal Grænse for den Indfæstningssum, som det var tilladt at tage, nemlig. 10 Rdl. for 1 Sk℔ Tunge, 5 Rdl. for 1 Hud og af de andre Skyldspecies forholdsvis, og saaledes aldeles betog Jorddrotten Retten til selv at bestemme Vederlaget for sin Jords Brug, – maatte det i Konsekvens hermed nu ogsaa antages som Lovgiverens Mening, at det ikke var lovligt at udleje Jord paa andre Vilkaar end de legale. – Ikke engang Bygsel paa en bestemt Tid kunde nu længere være tilladt, og naar 3–14–10 ligefrem forudsætter dette, kan det kun forstaaes som en Inkorrekthed, foranlediget ved, at Loven havde afskrevet sin Kilde (Chr. IV. L. VI. 1) uden at iagttage den i Forholdet sednere indtraadte Forandring. – Fr. 1685 gik endog saa vidt, at den paa en Maade nødte de større Jorddrotter til at bortbygsle sin Jord paa disse Vilkaar, – der vistnok allerede ved Fr.s Udgivelse var uforholdsmæssig lave, – idet den bestemte, at det ikke skal tillades Nogen selv at bruge Gaarden, naar han har en anden Avlsgaard ved det Sted, hvor han bor, med mindre han af en saadan Avlsgaard vil give dobbelt Skat og udrede dobbelt Mandskab efter Gaardens Proportion. Lejlændingskontrakten skulde oprettes skriftlig, og Bygselens og Landskyldens Størrelse deri være angiven, samt tinglyses; forsaa Jorddrotten sig herimod, enten med hemmelige Tingninger eller med at tage forud den ringeste Tilgift af Varer, Foræringer eller anden Villighed, skulde han give dobbelt igjen og have sin Bygselret forbrudt (hvilket vel kun sigter til Beneficiarier), eller fralægge sig det med sin Ed. Udtjente soldater var fortrinsberettigede til at erholde de ledige Gaarde bygslede paa de lovbestemte Vilkaar. – Disse Bestemmelser, der er overgangne i Lovb.