skulde betales med 3 ß og en Vog Fisk med 1 Rdl.; og paa andre Varer skulde der sættes en Text engang for alle, hvilket skede ved Fr. 3. Oktober 1685. Efter denne Text skulde saavel Jorddrotten være berettiget til at fordre, som Lejlændingen til at erlægge Landskylden med Penge, og Erlæggelse in natura kun med begges Samtykke finde Sted. Denne Bestemmelse er igjen indtagen i 3–14–15. – Fremdeles forbød Fr. 28 Maj 1574 Art. 9 (ikke i Rec. 1568) Jorddrotten at fratage Lejlændingen noget Fiskeri eller andet af Gaardens Herligheder uden at tilstaa ham forholdsvis Afslag i Landskylden, og hvis Lejlændingen opryddede noget nyt Fiskeri, skulde Jorddrotten (hvis han ikke lod ham selv beholde det) erstatte ham for hans Arbejde, og hvis Jorddrotten vilde bortleje det, skulde Lejlændingen være nærmest til at leje det mod Landskyld efter Skjøn. Bestemmelsen er gjentagen i Chr. IV. L. VI. 44 og i Lovb. 3–14–27 og 28 med det Tillæg, at de allerede tilværende Herligheder ikke maa fratages Lejlændingen uden hans Samtykke.
En Forpligtelse for Lejlændingen, som flere Gange omtales, er det at holde Fred med sine Naboer, være grannhæf, Rec. 1544 (Krag II. S. 378), Rec. 1565 Art 5, i hvis Mangel han kunde fordrives fra Gaarden, samt at være sin Jorddrot og dennes Ombudsmand hørig og lydig (Chr. IV. L. VI. 1, Lovb. 3–14–10), hvilket sidste dog ikke kan forstaaes om nogen særskilt Lydighedspligt udenfor de Lejlændingen paahvilende almindelige Forpligtelser.
Alle de oven omtalte Indskrænkninger i Bygsel-Vilkaarene vedkom, som det vil sees, alene de aarlige Ydelser. Ved Jordens Bortbygsling kunde Jorddrotten derimod fremdeles tage saa stor Indfæstningssum, som han vilde. Det maa ogsaa i det hele erkjendes, at denne Ordning efter omstændighederne var ret vel betænkt. Ti det var netop gjennem de stadigen sig gjentagende Byrder, at Landalmuens Tryk blev besværligst. Med Hensyn til den Sum, som Lejlændingen erlagde engang for alle ved Jordens Tiltrædelse, var det ikke saa meget at befrygte, at Jorddrotten skulde kunne misbruge sin overvægt over Bonden; her havde Forholdet mere Karakteren af en fri Handel. – Det var ikke Jorddrotten forment
