demuder anrørendes er, anderledes at handle med Almuen, end som kristeligt og lideligt være kan» o. s. v. I Chr. Hvitfeldts Rec. 1544 (Krags Hist. II. S. 377 fgg.) forbydes ogsaa «den Jordemuder, som den menige Landbo besværes med hvert 3dje Aar at give sin Landsherre», og i Rec. 1548 Art 1 siges, «at ingen Jordbygning eller Tilgave skal videre udgives, end som Norges Lov formelder». Det synes egentlig, at man herunder nærmest har tænkt sig en fornyet Bygselsum ved hvert Aaremaals Udløb, som et Slags Stikpenge for ikke at benytte sin strenge Ret til at drive Bonden fra Gaarden; og maaske man ogsaa nærmest har haft Ombudsmændene, især Kongens og Kirkens, for Øje. Ti vist er det, at Indfæstningssum ved Jordens Bortbygsling nu var ganske regelmæssig.
Men saa længe Livsfæste ikke ved Loven var paabudt, medens det altid faktisk var forudsat, og saalænge Erindringen om, at et Aaremaal kun skal være 3 Aar (M. L. VII. 1, Rec. 1539 Art 22, Rec. 1557 Art. 14, jfr. Kgbr. 15 Febr. og 14 Juli 1593), stadigen holdt sig, medens desuagtet Parterne ved Kontraktens Indgaaelse og Indfæstningssummens Bestemmelse altid gik ud fra, at den skulde blive staaende for Livstid, – stod det ikke til at undgaa, at egennyttige Jorddrotter af og til benyttede sig af den strenge Ret til ved Aaremaalets Udløb at fordrive Lejlændingen, eller dog alene mod ny Indfæstning lade ham blive siddende. Herimod optræder nu Lovgivningen stadigen: dels med Forbud mod «at drive Bonden fra Gaarden uden Lovmaal og Dom», Rec. 1544 (Krag S. 378), 1548 Art 1 Slutn., 1565 Art 5, 6, Fr. 29 Juli 1631 Art. 5, dels med Forbud mod «at tvinge Lejlændingen til at bygsle sin Gaard paany hvert 3dje Aar», Fr. 18 Januar 1557, – ligesom ogsaa Enken skulde være berettiget til at beholde Gaarden efter sin Mands Død, saa længe hun sad ugift, Reces 1568 Art. 16 og 15 September 1578 Art 6. – Saaledes blev Livsfæste indført som juridisk Pligt. Men Forbudet mod at kræve ny Indfæstning hvert 3dje Aar (Jordemuder) lod sig dog kun delvis gjennemføre.
Det gamle Landboveitsle (skýldu-veitslur) var vistnok tidlig, da der ved de 3aarlige Eftersyn ikke lettelig mere
