Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/303

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Jordleje mod Andel i Avlingen (Lodsbrug, at byggja til hlutar) nævnes i Forbigaaende i F. L. II. 19.

Landskylden var oprindelig Lejlændingens eneste Præstation til Jorddrotten. Derhos sees Lejlændingen i Almindelighed at være bleven tilpligtet at opføre og vedligeholde visse Bygninger paa Gaarden (ábúð, húsgerð) jfr. G. L. 73; F. L. XIII. 1 og 2[1]; M. L. VII. 2–4. – Til nogen Arbejdspligt, ligesom i Danmark og andetsteds, findes intet Spor, skjønt der naturligvis intet var til Hinder for, at saadan kontraktmæssigen kunde vedtages. Men noget Husbondsforhold mellem Jorddrot og Lejlænding fandt alligevel aldrig Sted; skjønt Odelsmændenes og de større Jorddrotters personligt mere anseede Stilling i Samfundet naturligvis især maatte komme til Syne lige over for deres egne Lejlændinger.

Efter Foreningen med Danmark synes det derimod at være blevet almindeligt at fordre Pligtarbejde af Lejlændin-

  1. G. L. 73: Nú skal hann húsum upp halda øllum þeim er á váru er hann kom til; þat skal hann eigi ábyrgjast, at hús fyrnist. Nú ef húsgerð er mælt á hendr hanum, þá skal hann þat gert hafa fyrr en hann af jørðu fari. Nú ef hann þau hús gerir, er eigi eru mælt á hendr hanum, þú skal hann gera sér sjálfum; hann skal hinum bjóða at kaupa þat hús, er jørð á, með váttum, ef hann fékk i þeirri jørðu til, ellar fœra af fyrir fardaga – F. L. XIII. 1: Hús skal gera sem skilt er; en ef eigi er gert, þá á landsdróttinn í lóði svá mikit, sem hús metst, ok sé svá sem úlokit sé jafnmikit í landsleigunni. En ef hús eru færri (verri) en mælt er, þá skal meta hús þat, en hinn skal bœta sem metit verðr. Ok ef hús fellr niðr, þá skal ekki tré af elda; en ef eldir, fœri nýtt tré í staðinn eða gjaldi landnám eða syni einseiði, ok (fyrir) þá alla er hann á at ábyrgjast fyrir. En ef fornt hús skal uppreisa ok verðr eigi uppreist, þá skal bœta sem menn meta; en ef eigi vill, þá skal landsdróttinn leggja fimtar-stefnu ok festa løg fyrir lóð hans, ok skal landsdróttinn eiga svá mikit í lóðinni sem menn meta húsgerðina, nema hann hafi vitni til á fimtar-stefnu, at ekki hús var skilt á hendr hanum. – Kap. 3: Ef maðr brennir hús af jørðu manns, þá skal hafa gert hús á 12 mánaðum næstum, ef hann á mála á jørðu; en ef eigi er máli tekinn, þá hafi fœrt timbr á tupt til jafngóðra húsa ok alt þat er til þarf nema tørf, ok hafa reitt fyrir miðsumar hit næsta. En ef eigi er svá reitt, þá skal landsdróttinn hans kveðja hann til þess alls, er eigi er til fengit, ok landnám á ofan.