Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/298

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

efter at han havde faaet sig nyt Hus, dog i det længste til Sommermaal (14 April); var han da endda husvild; kunde han beholde Fjerdeparten af Husene til Korsmesse (3 Maj)[1]. – Efter G. L. var han derimod blot berettiget til at beholde halve Husene i 9 Dage efter Fardag, og hvis han endda nødvendigvis behøvede Husrum, havde han endnu i 9 Dage Lov til at benytte Nøst eller Sæter; i denne Tid skulde han tillige nyde Vand, Ved og Foder[2]. – Frostatingslovens Bestemmelser er optagne i M. L. VII. 8 og derfra i Chr. IV. L. VI. 7, Kilden til 3–14–10.

Med Hensyn til Lejlændingens Brugsret indeholder Lovene detaljerede Bestemmelser. Han var i det hele berettiget til at gjøre sig Gaarden saa nyttig, som det ved forsvarligt Jordbrug lod sig gjøre. Over Skoven havde han kun en meget indskrænket Brugsret, og ligesaa til at brænde Salt, virke Tjære, flaa Næver og virke Skav. Han maatte ikke overlade nogen Del af Jorden til Andre uden Jorddrottens udtrykkelige Tilladelse, se G. L. 72 og 75, F. L. XIII. 14, 2 og 4, M. L. VII. 18, Chr. IV. L. 16, Kilde til 3–14–33. Lejlændingen var pligtig at tiltræde den bygslede Gaard; i modsat Fald var Jorddrotten berettiget til at lade Jorden dyrke for sin Regning og ligefuldt kræve Lejen af Lejlændingen (G. L. 76, F. L. XIII. 3, M. L. VII. 5, Chr. IV. L. 4, Kilde til 3–14–6), og F. L. XIII. 2, M. L. VII. 7, Chr. IV. L. 6, tilføjer, at, hvis Lejlændingen drager bort fra Gaarden før Julenat (gerir kalda-kol á jördu – lader Huset

  1. Sá er fardagr hinn fyrsti, er rúmheilagr er eptir þrettánda dag um jól. … Hinn skal láta tœma hálf hús er á býr, til þess er hinn tekr jørð sér; ok mánað frá því, er hann hefir tekit jørð, hafi hann hálf hús. En at útekinni jørðu á hann hálf hús til sumarmála ok fjórðung til krossmessu, ef hann er búslitsmaðr.
  2. Nú eru þeir fardaga fyrstir, at búa níu nætr á sumar í øllum húsum; þá ef hann má eigi vinna allt sitt fœrt, þá má hann búa aðrar níu nætr í hálfum húsum; fara úœðra megin elds ek gegna engum boðburðum; þá skal hann braut fœra, nema hánum sé nauðsyn at, ok á þar setu, sem hann skal fœra yfir fjøll eða yfir fjørðu; þá skal hann fœra í naust eða í sel, ok búa þar hinar þriðju níu nætr; hafa þá af fœrt at úsekju ok neyta þar bæði vatns ok viðar ok garðfóðrs.