Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/284

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Gjældskrav ældre end 20 Aar ikke lettelig kunne gjøres gjældende i død Mands Bo.

Ved Handler om faste Ejendomme søger Frostatingsloven paa en lignende og endnu mere virksom Maade gjennem Udelukkelse af Bevis efter en vis Tids Forløb at hindre, at den bestaaende Tilstand skal blive omstyrtet, uden dog deri ligefrem at lægge enten nogen Fortabelse eller nogen Erhvervelse af selve Rettigheden. Ifølge F. L. X. 28 og XII. 1 jfr. XIV. 2 og M. L. VI. 17 skulde der ved Skjødningen altid tages vidner saavel paa Handelen selv som paa Indholdet af de ved samme stedfundne Aftaler (hversu undir tryggvar var skilt, jfr. ovf. S. 192), og til dette saakaldte tryggva-vitni skulde Kjøberen svare (ábyrgjast) i 20 Aar; men efter denne Tids Forløb behøvede han alene med Lyrittered at bekræfte Salgets Ælde (at þat mál er svá fornt, at þat er or tryggva vátta ábyrgð) jfr. Kap. 7; Virkningen blev da, at den faktiske Besiddelsesstand uden videre Bevis for dens Retmæssighed blev bestaaende, hvis ikke Sælgeren formaaede at modbevise den med Vidner; idet Nægtelsesed var ham afskaaren derved, at Handelen i sin Tid var sluttet for Vidner[1]. Bestemmelserne indeholder saaledes i det væsenlige det samme som Lovb. 5–3–28 og 29, skjønt paa en ganske forskjellig Maade.

En mere umiddelbar Retserhvervelse medførte derimod Bestemmelsen i G. L. 61 jfr. 66, hvorefter en Træl, der i 20 Aar upaatalt havde udøvet fri Mands Ret, beholdt sin Frihed og ikke mere knude reklameres af sin Herre, – samt G. L. 86, hvorefter 20aarig Besiddelse af Sæter- og Skovteig afgav gyldig Adkomst[2]. – Derimod bør det, i alle Fald for den ældre Tids Vedkommende, ikke ansees for nogen

  1. Paa lige Maade bestemmer F. L. III. 24, at den Fredløse, som har faaet sin Fred igjen, skal svare til sine Vidner derom i 10Aar, «ok hafi síðan einseiði fyrir sér, at þat er or vátta ábyrgð», – hvori indirekte ligger at hans Mandhelg efter denne Tids Forløb ikke længere med Nytte kan anfægtes.
  2. Nú skilr menn á um setr eða um markteig; sá skal hafa, er haft hefir 20 vetr eða 20 vetrum lengr úilt ok úspilt, ok vitu þat váttar með hánum.