12te Aarhundrede, se Haak. Haakonss. S. Kap. 80 fgg., jfr. F. L. Indl. 16 (Gunnar Grjonbak, Frostatingslagmand, beskikket mellem 1177 og 1188).[1] – Sysselmændene var oprindelig kongelige Kommissarier, der for Tilfældet beskikkedes til at varetage Kongedømmets Tarv under særlig vanskelige Forhold eller i Distrikter, hvis afsides Beliggenhed krævede et stadigere Tilsyn. Regelmæssigen udøvedes derimod den lokale Landsstyrelse af Lændermændene og de kongelige Gaardsforvaltere (ármenn). Men fra Slutningen af 12te Aarhundrede synes Sysselmandshvervet at være blevet et regelmæssigt Embede, og Sysselmændene stillede i Spidsen for den lokale Landsstyrelse i ane Dele af Riget med Fortrængsel saavel af Lændermændene som af Aarmændene.[2] – Det er ogsaa sandsynligt, at Sverrer har ladet forfatte en ny Hirdskraa;[3] «Birkebenernes Vedtægter» paaberaabes udtrykkelig i Magnus Lagabøters Hdsk. Kap. 38. – Endvidere hidrører det i Frostatingslovens 6te Part indtagne nyere Sagetal sandsynligvis fra Kong Sverres Tid.
I Udgaven af Norges gamle Love 1. S. 409–434 findes indtagen en Kristenret, der bærer Sverres Navn.[4] Den er i Virkeligheden alene en les Kompilation af Gulatings- og Frostatingslovens Kristenretter, eller maaske snarest Erkebiskop Eysteins Guldfjæder, idet den netop indeholder de af Erkebiskoppen forfægtede, men af Kongen forkastede Bestemmelser; den har kjendelig været bestemt for det hele Land, men er aldrig bleven gjældende Lov, og omtales intetsteds i
- ↑ Munchs Hist. III. S. 189 fgg. IV. 1. S. 114 og 494 fgg. Keysers Efterl. Skr. II. S. 169–70, 172 fgg. og 247 fgg. Hertzberg, Den ældste norske Proces S. 157 fgg. Se derimod Maurer, Das Alter des Gesetzsprecher-Amtes in Norwegen, Festgabe zu Arndts Doctor-Jubilæum, München 1875.
- ↑ Munchs Hist. III. S. 108–9 og 194–5; IV. 1 S. 200 og 613. Keysers Skr. II. S. 209 fgg.
- ↑ Munchs Hist. IV. 1 S. 595 fgg.
- ↑ Keysers Skr. II. S. 88–9. Munchs Hist, III. S. 247–8 og 262 fgg. Keyser, Den norske Kirkes Hist. I. S. 273–4 og 394. Maurer, Das sogen. Christenrecht König Sverrirs, i K. Bartschs Germanistische Studien I. S. 56 fgg. og Studien über des sogen. Christenrecht König Sverrirs i Festgabe zu Spengels Doctor-Jubiläum, München 1877.
