Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Tredjedel eller en Fjerdedel med Grundejeren, eftersom den var funden inden- eller udengjerdes; den, som bevislig havde skudt en Sæl, tillagdes Halvparten, naar en Anden fandt den.

Døde Landdyr tilfaldt efter G. L. 95 Finderen alene; men efter M. L. VII 63, Chr. IV. L. 60 Kilden til Lovb. 5–10–4, Finderen og Grundejeren, hver for det Halve.

§ 39.
Bemægtigelse: Hittegods, Jordgravet Gods, Vrag. – Hævd.

Vore gamle Love erkjender i sin Almindelighed den Sætning: at Besiddelsestagelsen stifter Ejendom, hvor ingen allerede tilværende bedre Ret staar ivejen. Men ligesom de i flere Anvendelser sees at følge den Regel: at Grunden fanger, og navnlig det, der fandtes nedgravet i Jorden, ansaaes for at følge denne, saaledes finder man, at der efter Kongemagtens Udvikling gjerne bliver tillagt Kongen en Andel i visse saadanne Erhvervelser. Med Hensyn til selve Landets Territorium var det derhos, som oven anført, allerede ved Rigets Oprettelse blevet udtalt som Regel, at det var Kongens Eiendom, for saa vidt det ikke tilhørte nogen Privatmand, saa at altsaa kongelig Tilladelse udfordredes til at tage forhen ubebygget Land i Besiddelse.

I den ældste Tid var derhos Bemægtigelse ved Vaabenmagt anerkjendt som fuldgyldig Adkomst, uden Hensyn til Nogens tidligere Ret. At Enhver ejer, hvad han har frataget sin overvundne Fiende, er en Sætning, som under primitive Samfunds-Tilstande gjælder ogsaa mellem Samfundets egne Medlemmer, og som i vor ældre Ret kommer tilsyne deri, at Tvekamp erkjendes ikke blot som et Bevis i Rettergang, men overhovedet som et retsgyldigt Afgjørelsesmiddel for enhver Paastand af den Ene imod den Anden, uden Hensyn til, hvem der har den oprindelige Ret paa sin Side[1]. Og en Levning af denne Opfatning er endnu bevaret i den

  1. Jfr. Egils S. Kap. 58: þat váru ok løg ok forn siðvenja, at hverjum manni var rétt at skora annann til holmgøngu, hvárt er hann skyldi verja sakir fyrir sik eða sœkja.