Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/276

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


var Finderen aarbaaren Mand, havde han kun Ret til Halvparten af Hvalen. Alle mindre Hvale havde enhver Finder Ret til at beholde. Endvidere synes Bønderne at have været berettigede tilligemed Kongen til visse Hvale (hvalr lýðskærr), maaske alle dem, som Finderen ej var berettiget til at beholde alene. Den, som fandt en lýðskærr Hval, var forpligtet at fæste den, og tilsige Kongens Aarmand og Bønderne om at komme til Hvalen inden 5 Dage, herfor tilkom der ham Findingsspæk, en Baadladning fuld; men fastgjorde Finderen ikke Hvalen forsvarlig, saa den igjen drev ud, forfaldt han i Bøder. Drev en lýðskærr Hval ind i Nogens Baadsted, tilkom Ejeren den Del af Hvalen, som laa i Støden; men Kongen og Bønderne, hvad der laa udenfor. – Af disse Bestemmelser er alene den om Bøder for Finderen, naar han havde fastgjort Hvalen uforsvarlig, gaaet over i den nyere Landslov.

Om Sælfangsten handler G. L. 91 jfr. 95, F. L. XIV. 11, B. R. 146, M. L. VII. 65[1], Chr. IV. L. 62. – Efter G. L. og M. L. var Enhver berettiget til fra Søen at skyde Sæl, hvad enten den laa i Søen eller paa Land, naar den blot ikke laa paa noget kunstig inddæmmet Kobbeveide. Derimod var det forbudt at skyde Sæl fra Landet af, saavelsom at udstille Garn efter den, hvilket nemlig udelukkende tilkom Grundejeren. Den, som skjød Sæl fra Nogens Land af, forbrød den til Grundejeren, og, hvis Sælen laa paa en inddæmmet Grund, maatte han tillige erlægge Landnam.

  1. Nú hittir maðr net í látrum sínum ok sel í, þá á hann sel ok net þar til er eigandi leysir net út með landnámi. Nú má maðr skjóta sel af skipi, er hann rœr réttleiðis, hvárt sem hann er á floti eða á landi, nema selr liggi á látri því, er stilli er til hlaðit; þá veiðir hann þeim er ver á. Nú ef maðr skýtr sel af landi, ok er eigi stilli til hlaðit, þá skal sá hafa sel er látr á; en ef stilli er til hlaðit, þá á hann bæði sel ok landnám. Nú lýstr maðr sel, ok finna hann aðrir menn, þá á sá hálfan sel er laust, en hálfan sá er finnr ok sá skutil sinn er skaut, ef skutill fylgir. – Nú hittir maðr sel eða hnísu eða aðra fiska utan hval fyrir ofan marreins-bakka, ok fœrir eiganda, hafi af þriðjung utangarðs en fjórðung innangarðs, en jørð eignist 2 hluti utangarðs en þrjá hluti innangarðs; en ef han fœrir brott, þá fœri aptr ok leggi á landnám.