Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

jfr. Chr. IV. L. IV. 7, 1ste Arv, se og Kold. Reces 1558 Art. 36 og 37. Disse Bestemmelser er imidlertid ikke gjentagne i de sednere Adelsprivilegier, lige saa lidt som de er komne over i Kristian d. 5tes Lovbog. – Iøvrigt gjaldt der efter de norske Love ingen særegne Regler om Sædegaardenes Arvegang. Bestemmelsen i Lovb. 5–2–63 og 64, der foreskriver, at Sædegaarden med sine Rettigheder og Tilliggelser fortrinsvis skal tilfalde Brødrene, og Søstrene gives Fyldest paa anden Maade, og at Godset ikke skal adskilles men gaa samlet i Arv, er taget af den koldingske Reces 1558 Art. 39: For Norges Vedkommende virkede imidlertid Aasædesretten tildels til det samme Maal.

Kort efter Suverænitetens Indførelse oprettedes der en Lensadel (Grever og Friherrer) i Norge, for hvilken der udgaves Privilegier af 25 Maj 1671, og som indtog en fra den lavere Adel væsenlig forskjellig Stilling. Af saadanne Len oprettedes 3, nemlig Larvigens Grevskab for Kongens Halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve ved Erektionspatent af 29 Septbr. 1671 og Erektionspatent af 27 Febr. 1692; – Tønsberg Grevskab, oprettet 1673 for Griffenfeld, men inddraget ved hans Fald 1676, og i 1678 af Kongen tilskjødet Gyldenløve, der igjen i 1683 med kongelig Tilladelse solgte den største Del deraf til Feldtmarskalk Wedel, for hvem det ved Patent af 3 Januar 1684 blev erigeret til et Grevskab under Navnet Jarlsberg, og i hvis Families Besiddelse det endnu er, – samt Rosendal Baroni for Generalkrigskommissær Ludvig Holgersen Rosenkrands ved Erektionspatent af 14 Januar 1678. – Lenenes Privilegier vedkommer imidlertid ikke egentlig den private Ret. Lenet var egentlig ikke, saaledes som Sædegaardene, Lensbesidderens Ejendom, men nærmest at betragte som en til hans Bestyrelse overdragen Provins af Riget. Selv om Lensbesidderen tidligere virkelig havde ejet Distriktet, ophørte hans Ejendomsret ved dets Ophøjelse til Len, og gik over til en Bestyrelsesret (feudum oblatum, til Forskjel fra feudum datum, hvor Vasallen har faaet Lenet af sin Herre). Det karakteristiske ved et Len var derimod dets fuldstændige Exemtion fra den almindelige Embedsmyndighed, hvilken i Lenet alene udgik fra Lens-