Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 1.djvu/263

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


1617). – Denne Ret blev imidlertid ogsaa stundum som et reelt Privilegium tilstaaet andet Gods uden Hensyn til Adelskab.

Birkerettighed eller Herlighed over Retten, d. e. Ret til at beskikke Underdommeren paa sine Godser, tilkom ikke den norske Adel far Suveræniteten. Vel oprettede Hannibal Sehested i 1649 paa engang 9 Birker i Norge; men dette ophørte igjen ved hans Fald 1651. Efter Suveræniteten var det ikke ualmindeligt, at denne Ret, paa samme Maade som jus patronatus og Kaldsretten (Priv. 24 Juni 1661 § 5), eller Retten til at beskikke Præst og Degn, blev tilstaaet de adelige Sædegaardsejere. Birkerettighed tilkom dog kun 3 Sædegaardsejere (jfr. Priv. 1661 § 22): Svanøen (Reskr. 16 Maj 1685), Lysekloster (aab. Brev 12 Juli 1661) og Halsnø Kloster, hvilket sidste dog snart igjen bortfaldt (Reskr. 22 April 1673). Patronatsretten tilkom derimod dem alle.

Af andre Privilegier, saasom Fogedret (Rosendal og Lysekloster), Skiftejurisdiktion (5–2–19, men allerede ophævet ved Reskr. 31 Maj 1690), Forstrandsret, eller Statens Ret med Hensyn til Vraggods (Priv. 1661 § 18 og 1671 resp. g 18 og 16 jfr. Lovb. 4–4–4), – var ingen at betragte som udelukkende adelige, og de har derhos kun liden almindelig Interesse.

I Henseende til Arveretten blev der ved Priv. 1591 Art. 6 for Adelens Vedkommende gjort den Forandring i Lovbogen, at Søster kaldtes sammen med Broder til Arv ogsaa i Sidelinjen, dog til halv Lod; hvilket imidlertid allerede ved Chr. IV. L. IV. 7 2den Arv blev ophøjet til almindelig Regel. – Endvidere foreskrev de samme Priv. §§ 7 og 8, jfr. Priv. 1582 §§ 6 og 7, at, hvis en Adelsmand ægtede en uadelig Kvinde, skulde deres Børn, – hvilke ikke blev adelige, – være uberettigede til at arve den adelige Faders Arvegods; men dette skulde tilfalde deres næste adelige Frænder; og hvad andet adeligt Gods, der sednere maatte tilfalde disse Børn i Arv efter adelige slægtninge, skulde de næste adelige Frænder være berettigede til at indløse fra dem. Ægtede en adelig Kvinde en uadelig Mand med sine Frænders Samtykke, skulde hun inden Aar og Dag have solgt sit Gods til sine næste Arvinger, og med deres Børn skulde forholdes, som ovennævnt,